210 / 654
200
V ilh. Lorenzen
Gadernes Bredde røber tillige Tidens
rumlige og pla
s tiske Følemaade, Sans fo r Hygiejne og trafikmæssig
Bekvemmelighed.
Ruses matematisk udadlelige Byplan
er da ogsaa saa korrekt som vel muligt. Og viste han
sig ikke her som Kunstner, afslører han sig i al Fald
som den dygtige Matematiker, han var. I sit berømte
Værk om Befæstningskunsten bemærker han i Forbi-
gaaende, at han anser Matematiken som sit „Funda
m en t“. Alle, der studerer Ingeniørkunsten, giver han
forøvrigt Anvisning paa, hvorledes man uden synder
lig Ulempe „blot ved Hjælp af Decimalregning kan gøre
alle til denne Videnskab hørende Beregninger uden at
underkastes Forvirringen med brundne Tal; ligesaa for
holder det sig med de under dette Arbejde hypp igst fore
kommende Maader med Lethed at haandtere Passeren
paa“.
Var selve Bebyggelsesplanen lidet opsigtsvækkende og
uden Antydning af monumentale Værdier, kunde dog
den Maade, hvorpaa den bygningsmæssigt udnyttedes,
bringe baade praktiske og skønhedsmæssigt tiltalende
Resultater. Det lod sig heller ikke nægte, at de store
Haveomraader laa som Reservater for en eventuel
monumental Anlægs- og Bygn ingskunst, og det skulde
da ogsaa i det lange Løb vise sig, at
n etop i dette K va tte r
af Residensstaden f ik Ba rokken
—
i al dens Alsidighed
—
smuk ke og interessante Opgaver at løse
— og løste
dem, hver enkelt i det paagældende Slægtleds Aand.
Det, der m est præger en By, er dog den almindelige
Bebyggelse, Gade op og Gade ned, og her er det inter
essant at kunne paavise det bybygn ingsmæssige Syn,
der var de Ledendes — vel først og fremmest Kongens
og hans tekn iske Raadgiveres.
De Gader, man først begyndte at bringe i Orden i For-
aaret 1663, var
Borgergade, St. Kongensgade, Dronnin-