215 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660—1757
205
Saaledes træder Slotsholmen frem for os paa Chri
stoffer Heers Kort fra c. 1660 (Ktvk. 1942, T. I), hvor
dog Befæstningsanlæget samt tilstødende Del af Byvol
den ikke helt svarer til Virkeligheden. Med mindre de
paa Kortet angivne Værker sigter til de under Belejrin
gen fra 9. August 1658 og senere — til 24. Juli 1660 —
udførte Arbejder. Naar disse alligevel ikke helt dækkes
af Kortet, kan det forklares af, hvad der udtrykkelig
siges 16. Oktober 1660 om de nævnte Arbejder, at „en
Del nu paa Stedet findes og en Del ofte er forandret og
borte“.79)
Hvorledes Gade- og Vejnættet henover Slotsholmen
var, er ikke klart, selvom man supplerer Kortet fra 1660
med Kortet af 1668 (Ktvk. 1942, T. IV). Kun Gaden
langs Løngangen — Trompetergangen — er helt sikker.
Men desuden nævnes „Gaden, som gaar til vores Stald-
gaard“. Her skænkedes 1663 Grund til et „Komediant
hus“, tæt ved Højbro, der dog allerede 3 Aar efter bliver
nedrevet og Grunden udlagt til Have.80) Aaret efter igen,
1667, er der Tale om „den ny Vej eller Gade“, der skal
anlægges tæt ved Løngangen.
Den første Begyndelse til en Regulering af den forvir
rede Bebyggelse af Slotsholmen skete, da Kongen 1665
paabegyndte Opførelsen af sin Bibliotheksbygning —
hans Regeringstids eneste monumentale Arkitekturværk.
Det fik sin Plads mellem Proviant- og Tøjhus. Dermed
blev en klar og lige Vej muliggjort herforbi og ned mod
Staldgaarden — utvivlsom t den Gade, der betegnes som
gaaende „ligefra Slotspladsen til den nye Vold“. Og da
han 1668 bekostede den firlængede Staldmestergaard
„lige for Kongens Bryghus“ respekteredes den givne
79) Lassen: Anf. V., p. 190 f. — Angaaende Slotsholm ens H isto
rie se H. U. Ramsing i Hist. Medd. om Kbhvn., 1. Rk., III, p. 47 ff.:
Slotsholmen og Skarnholmen.
80) K. D. III, Nr. 932, 1019.