Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
réer. Medens østre Kajgade — Slotsholmens — her er
opgivet, er vestre Kajgade — som det ogsaa blev gen
nemført — paa dette Kort angivet som en direkte Fort
sættelse af Raadhusstræde. Dermed var atter skabt
en
lang nogenlunde lige Gadeflugt helt oppe fra GI.- og
Nytorv.
Bemærkelsesværdigt er ogsaa, at den senere
Stormbro
allerede her er projekteret. Den fører over mod
Trompetergangen. Man har ment paa dette Kort, lige
indenfor Stormbroen, at se antydet den Dæmning, Fre
derik III i sin Tid befalede slaaet over Slotskanalen, men
som 1669 maatte gennembrydes af et „Hul“, for at Van
det igen kunde faa frit Løb.94)
Alt 1669 har det vel ogsaa været Meningen, at „For-
gaarden“ skulde udlægges til den Plads, der nu bærer
Navnet
Vandkunsten
— den Dag i Dag et Minde om en
fjern Fortids Møllebrug med vidtløftige Sluseanlæg.
Pladsen blev dog først anlagt 1673.95)
Det endelige Projekt, hvorefter de nummererede
Grunde bortskødedes, har desværre ikke kunnet findes,
men at ogsaa det, som eventuelt andre Forslag, skyldes
Henrik Ruse, tør man sikkert gaa ud fra. Den ny Bydel
er i al Fald stærkt præget af hans noget tørre matema
tiske Arbejdsmethode, med Passer og Decimalregning,
omend det ikke maa glemmes, at der i T ilknytning til
Slotsholmen virkelig er arbejdet efter de store Linier!
I store Træk maa Ordningen af den gamle og den nye
Bydel i dette Parti af Staden være slaaet fast umiddel
bart inden Frederik IIFs Død.
94) H. D. Lind i Hist. Medd. om Kbhvn. 1. Rk., IV, p. 171 f.
95) H. U. Ram sing: Anf. Arb., p. 528.