227 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
2 1 7
finde en naturlig og god Form, ved at føre Parallelgade-
systemet videre med Løngangsstræde paa den opfyldte
Møllegravs Plads. Men det blev det lange Gadestræk —
Raadhusstræde — fortsat i Kajgaden — der blev den
klare og stærke Trafikforbindelse mellem den gamle By
og det ny Kvarter.
Naar
den endelige Gade- og Bebyggelsesplan her blev
helt virkeliggjort, er en Sag for sig. Baade Grav og Vold
blev liggende i ret lang Tid. 1669 bortskødes en Grund
„ret paa den gam le Vold ... og hvor nu Møllegraven
er“.104) Der gik over en halv Snes Aar, inden alt dette
var kommet i Orden og baade Løngangsstræde og Vand
kunsten kunde fungere efter Bestemmelsen.
Befæstningsarbejderne medførte ogsaa mindre For
nyelser og Ændringer i den gamle By, foruden de alt
omtalte større Indgreb. Som nævnt fremtvang den nye
Nørreport Anlæggelsen af Frederiksborggade. Indenfor
den gamle Nørreport, mellem Nørregade og Fiolstræde,
opstod den lille trekantede Plads,
Nørretorv,
der endnu
er til. Den fremkom ved, at den gam le Karré mellem
Fiolstræde, Rosengaarden og den ældre Vold udvidedes
i Forbindelse med Anlæget af Frederiksborggade. Kortet
af 1670 viser klart den lille P lads’s Form og Skikkelse.
Den fik senere det uhyggelige Navn „Skidentorv“. Ogsaa
indenfor Vesterport blev der, da Befæstningslinien her
blev lagt noget længere ud, en mindre Plads —
Halm
torvet
— til henimod Farvergade.
Den indre By forblev dog i det Store og Hele i dette
Tiaar uforandret med sine gam le Gader, Stræder og
Gange, med deres ofte saa pudsige og talende Navne.
Efterhaanden som de nye Volde og deres Bastioner
rejste sig op mod fuld Højde, opstod imidlertid et Pro
blem. Det var Voldgadernes hensigtsmæssige Udform
1
(>4) K. D. VI, Nr. 612.