233 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
ringen tøvede helt til 1672 med at gribe alvorligt ind.114)
Demarkationsterrainet synes at have ligget hen hoved
sagelig til Græsning af Kvæg og Heste. Vejene ude fra
Sjælland skar deres Linier igennem de grønne Flader
frem imod Stadens Porte. Desværre er de ikke — maa-
ske af militære Grunde — angivet paa Kortene af 1660
og 70.
Men udenfor den nye Østerport, i det lave og fugtige
Terrain mellem Sundet og Christian IV’s befæstede Var
tov, der 24. Juni 1661 befaledes sløjfet,115) var ved denne
Tid blevet anlagt kongelige
F iskedamme
med Hus for
Fiskemesteren. D isse Fiskedamme er omhyggeligt ind
tegnede paa Christoffer Heers Kort af c. 1660. Naar han
har angivet alene denne Lokalitet, hænger det utvivlsomt
sammen med, at han under sit Ophold i København har
interesseret sig for Stedet og dets Muligheder. Han har
udarbejdet hele to, indbyrdes kun lidet forskellige, Pro
jekter til en parkagtig Udvidelse til Siderne og Inddrag
ning af et Omraade af tilsvarende Bredde op mod Var
tov, med tilhørende Kanalanlæg, idet han benyttede Gra
vene foran Christian IV’s tidligere Fortifikation her.110)
Langs Kysten trækker han en lang, lige Kanal, og uden
for denne tænkte han sig en veritabel Strandvej. Det ene
Projekt er gengivet i Ktvk. 1942, T. 11,1. Men Heers
Forslag fandt ikke Paaskønnelse paa højeste Sted.
Ellers laa Demarkationsterrainet stille hen. Ønskede
man ikke de Levendes Boliger, forholdt det sig ander
ledes med de Dødes. 1662 fik Ruse Ordre til at afmaale
Pladser til 2 Kirkegaarde, den ene udenfor Nørreport,
den anden udenfor Østerport. Men først 1666 anlagdes
H4) K. D. VI, Nr. 843.
n s ) K. D. VI, Nr. 286.
116
) Det kgl. Bibi. GI. Kgl. Smigr. 717 B. Et Kort over Fiske
dammene findes ogsaa i Kobberstiksam lingen.