229 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
2 1 9
Derimod havde det tidligere Helligaandsklosters Om-
raade allerede i Aartierne før 1660 faaet de Gadeløb, det
beholdt til efter den store Brand 1728. Men forøvrigt
skete baade her og der rundtom i den gamle By og Tid
efter anden Smaaforandringer, der dog ikke i nævnevær
dig Grad ændrede de afgørende Linier i det hævdvundne
Gadenæt.109) Thi ingen By eller Bydel er til nogen Tid
helt stillestaaende. Der sker altid noget — Gaderne træk
ker sig sammen eller udvides, aabnes eller lukkes, og
saaledes var det ikke m indst i det 17. Aarhundredes
gamle Bykærne.
Bebyggelsen var endnu i Frederik III’s sidste Tiaar
ganske overvejende præget af det middelalderlige, ure
gelrette Gadenæt og af ældre Tiders Bebyggelse med
knægtbyggede Bindingsværksgaarde og -huse; spredt
imellem d isse laa Huse i Grundmur fra Middelalder og
fra vor gotiske Renaissance.110) Det gam le København
var stadig i sin Struktur en ren gotisk By. Men man
ønskede naturligvis en solidt bygget Stad til Undgaaelse
af Brandfare og forsøgte sig med
Byggereglementer
. Det
blev paabudt, at der i alle de vigtigere Gader kun rnaatte
bygges i Grundmur og kun i to Stokværk. Andetsteds
tillades Bindingsværk helt eller delvis. Men hvormeget
det hjalp, er et stort Spørgsmaal. Selve Paabudet er dog
et Vidnesbyrd om, at man tilstræbte en ensartet Bebyg
gelse — ogsaa i de gamle Dele af Staden — i al Fald for
Hovedgadernes Vedkommende.
I nye som gamle Bydele
er det Barokkens Ordensbegreb, man søger at gennem
109) Jvf. bl. a. E. Madsen: Kbh.’s østre Kvarter i Hist. Medd. om
Ivbhvn. 1. Rk., IV, p. 99 f.
110) Om Bindingsværksarkitektur se: Chr. Ax. Jensen: Dansk
Bindingsværk fra R enaissancetiden, 1933. — Jvf. særlig for Kø
benhavns Vedkommende Samme: Bremerholms Admiralgaard i Fra
Arkiv og Museum I, p. 196 ff.