230 / 654
220
V ilh. Lorenzen
føre
— det, der ogsaa gør sig gældende i Datidens For
kærlighed for m ilitær Ensartethed i Uniformer, og Ens
artethed i Soldaternes Højde.
Modsat de helt nye Kvarterer med de lige og relativt
brede Gader, maatte selv de „fornemme“ Gader i den
gamle By ofte forekomme gammeldags krumme og skæ
ve, men navnlig snævre, selv om de, med det Tilvantes
Ret, af de fleste sikkert betragtedes som svært h yg g elige!
Rent bortset fra Gadehandelens Beslaglæggelse af den
fri Plads indskrænkedes denne yderligere af „Skur,
Svibbuer, Boder, Bislag, Stakitter, Kælderboder, Stene,
Støtter, Trapper og deslige Udbygninger“. Alt dette var
selvsagt højligen imod moderne Forestillinger om rigtig
og ret Bybygning og blev ikke længer taalt. Det var gan
ske mod den Ensretning, Enevælden paa alle Omraader
tilstræbte. 1665 udstedes da ogsaa en kgl. Forordning,
der kræver alle slige Ting fjærnet. De var „deformeren
de“ „og for Farten og Kørselen hinderlige ... saa at saa-
dan Udbygninger
Staden ikke alleneste sto r Ulighed og
Vanære
tilføjer, men endog Carosser og andre Vogne
Farten frem og tilbage forhindrer“.111) Særlig Brugen af
Carosser tog til efter 1660 og til de store, tunge Vogne
maatte der tages Hensyn — som til Bilerne nu om D a g e!
Men Byens Borgerskab syntes ikke om alle disse Paa-
bud. I en morsom „Barselstue“-Satire fra disse Aar tager
en Borgerkone forbitret Ordet:
„Hvi skal der, sagde en, hvis Navn jeg ikke mindes,
i denne vores By saa stor Forandring findes?
Skal Skure tages af? Skal Boder brydes nér,
Rendstener tages ind? og saadant andet mer.
Derover taber jeg hvert Aar tre Snese Daler,
som Pølsekoner mig til Leje nu betaler.
111) K. D. III, Nr. 993.