228 / 654
2 1 8
Vilh. Lorenzen
ning, særlig i den gamle By mellem Vester- og Nørreport.
De maatte have en passende Bredde, og det havde de
ikke alle Steder. Den 31. August 1668 befalede Kongen
derfor Rigsfeltherren Hans Schack og Statholder Chri
stoffer Gabel at tage „vores Ingeniør til sig og straks
lade afpæle, hvorved Plads inden Byens Volde her udi
Staden behøves at ryddelig gøres og ubebygt forblive,
saa og, hvad Huse til saadan Plads at forvide endelig
vil nedbrydes“.105) Der paatænktes altsaa en
Omregule
ring af Voldgaderne,
og der er her — som andetsteds i
lignende Tilfæ lde Tale om Expropriation mod fuld Er
statning. Ingeniøren maa være v. d. Osten, der vides at
have behandlet Sagen og indgivet en „Désignation og
Fortegnelse“ paa de Huse og Vaaninger mellem Vester-
og Nørreport, der skulde nedbrydes.106)
Største Forandring i den indre By skete med Dannel
sen af
Graabrødretorv,
efter at Corfitz U lfeldts Gaard
her var blevet nedrevet 1664. Størstedelen af Grunden
blev udlagt til Torv og til den korte
Kejsergade.
Aaret
efter er „den nye Plads i Løvstræde“ i Orden.107) Den
kom godt til Pas ! Thi i den snævre, forbyggede By var
der aabenbart Mangel paa Torve. Gadehandelen generede
Færdselen i de vigtigste Gader, og paa Amagertorv kunde
Trafikken næsten helt spærres. Derfor blev det 1665
bestemt, at Graabrødretorv skulde forbeholdes en Del af
Amagerne. Resten, og andre Bønder, skulde benytte det
ny Østertorv, d. v. s. Kgs Nytorv.108) At Byens Udendørs
handel desuden fik de to Smaapladser, Nørretorv og
Halmtorvet at raade over, opfattedes sikkert som et Gode.
105)
K. D. VI,Nr. 656.
106)
K. D. VI,707, 770.
io i) K. D. VI, Nr. 398, III, Nr.993
og 1016. — OmGraabrødre
torv og dets Omgivelser se H. U.Ram sing:Graabrødrekloster
og
Kelligaandshus i Hist. Medd. om Kbhvn. 1. Rk., III, p. 417 ff.
108) R. D. III, Nr. 993.