239 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
2 2 9
Med samme Titel — Fabrikmester — ansætter Chri
stian V 1670 Gotlænderen Thomas Walgensteen, og og-
saa han kan tænkes at have fortsat begge Hverv og har
altsaa i saa T ilfæ lde indehaft en Dobbeltstilling. Hans
Eftermand 1676 blev Christoffer Groos, der 1693 afløstes
af J. E. Ernst.5) Men begge d isse Mænd betegnes udtryk
keligt som Stadsbygmestre. Bag Stadsbygmesteren sk im
ter man ogsaa lejlighedsvis Christian V’s Generalbyg
mester, Lambert v. Haven (1671— 95) og den kgl. Byg
mester, Hans Steenw inkel d. Yngste, der døde 1699.
Stadsbygmesterens Hovedopgave fremgaar af Instruksen
af 1694, hvorefter han skulde sørge for, at der blev ta
get alle Hensyn til Stadens og Naboens Krav, „saa og
at al Bygning skikkelig og zirlig, fornemmelig ud til Ga
den bliver indrettet“.
Faktisk manglede København en Stadsingeniør til
Varetagelse af alle de Sider af Byens daglige Liv, der
vendte ud mod saadanne praktiske Forhold, der ikke
direkte vedrørte Bygningsvæsenet og en Stadskonduk
tørs Forretninger. Derfor maatte man gribe til
Nedsæt
telse af visse Direktioner, oftest dog Kommissioner,
for
flere saadanne Omraader, hvor en Stadsingeniørs Virke
felt naturligt vilde have ligget. — Denne Fremgangs-
maade var man slaaet ind paa allerede i Frederik IIFs
Dage, men man fortsatte i langt større Omfang i Chri
stian V ’s, særlig i 1680’erne. Der nedsattes Direktioner
og Komm issioner for Vandvæsenet, Nyhavns Kanal, for
Gader, Stenbroer og Vandløb, for Brandvæsen og Gade
lygter.6) Af megen Betydning for København som Sø
handelsstad var den Kommission, der 1692 fik til Op
gave at opmudre Kanalerne og sørge for, at de fik Bol
værker, hvad ingenlunde var T ilfæ ldet med dem alle!
5) Vilh. Lorenzen: anf. V., I, p. 36 f.
6) O. N ielsen: Københavns H istorie og Beskrivelse, V, p. 411 ff.