243 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
som Chef. Hoffmann døde 1687. Som Chef for den dan
ske Fortifikationsetat afløstes Hoffmann af Kaptajn
P e
ter Povelsen Arrebo,
der imidlertid døde allerede 1689.
Hans Eftermand blev den tidligere, lejlighedsvis i Kø
benhavn anvendte Kaptajn
Christian S teenw inkel;
men
ogsaa han døde faa Aar efter, 1694, og efterfulgtes for
de følgende 2 Aar af Oberstløjtnant
Leonhard Christian
Engel,
efter hvis Død 1696
Hans Erasmus v. d. Pfordten
overtog Embedet — til 1710.
Af andre til Hæren knyttede Ingeniører, og udtrykke
lig benævnt med denne Titel havde
Selgen Petersen
gjort
en smuk Karriere. Han omtales 1674 som Generalkvar-
termesterløjtnant og var i de to følgende Aar beskæftiget
med Befæstningen af Hals. 1680 tog han sin Afsked. Af
slige m ilitære Ingeniører regnedes for Danmarks Ved
kommende ved Aar 1680 tre — foruden Chefen. Det var
den alt om talte Chr. Steenw inkel,
David Tscheppe,
der
virkede i København 1684— 89, og
Eosander;
desuden
var der et Antal Oberkonduktører og Konduktører.11)
Lejlighedsvis har i 1680’erne og 90’erne til København
været knyttet en Række ingeniøruddannede Mænd, der
senere skulde faa et godt Navn — Mænd som
Andreas
Francke, Hans Georg Motscliman, Marcus Heinsohn
og
Hans Heinrich Scheel.
Til det underordnede Personale
hørte Konduktøren
Jens Vejlin,
der fra 1683 til 1685 vir
kede i København og i den Gotfred Hoffmann tilforord
nede Komm ission, der skulde lade Byens Grunde op-
maale.
Udenfor Fortifikationsetaten stod Ingeniøren
W en -
ceslaus Franciskus de Hammershaimb,
den Mand, i hvis
Lod det faldt endeligt at opmaale de københavnske
Grunde. Han var født i Schlesien, og kom til Danmark
11)
K. C. Rockstroh: Udviklingen af den nationale Hær II, p.
294. Jvf. Tychsen: Anf. V. — Hirsch: Anf. Arb.