HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

2 3 8

Vilh. Lorenzen

paa over Refshalegrunden,

til en delvis befæstet Holm

skraas overfor Kastellet, kaldet

„Kongens Ho lm“,

med

Orlogsværft mellem et stort trelænget Bygningsanlæg,

der bringer Christian IV’s Søarsenal i Erindring. Mellem

Befæstningslinien og Sejlløbet, er, dækket af Volden,

planlagt en hel By — en mægtig Udvidelse af Christians

havn nordpaa, der meget naturligt kan kaldes

Ny-Chri-

stianshavn.

Med Christianshavns Tilværelse som selv

stændig Stad var det forøvrigt forbi 1674, da den ind

lemmedes i København. Og meget mu ligt staar Indlem 

melsen i Forbindelse med de store Udvidelsesplaner. Thi

bag dem ligger ikke alene den alt om talte glædelige

Vækst i Stadens Indbyggerantal, men tillige en fanatisk

Tillid til, at denne Vækst vilde tage til ud i Fremtiden i

et stigende Tempo.

At Ny-Christianshavn i et opfyldt Terrain maatte

blive en

Kana lby

var givet og dens tre parallelle Kana

ler opdeler den i tre Dele eller Holme, samtidig med,

at det gam le Christianshavn udvides op til sydligste Ka

nal. Det Parti af nordligste Holm, der ligger ud mod

„Kongens Holm“, kaldes

„Mastholmen“.

Gadenættet —

med Kaj- og Strandgader ud mod Kanaler og Sejlløb —

følger

Skakb ræ tp rincippe t,

men er forøvrigt uden sær

lig Interesse, ganske sagligt, uden nogensomhelst for

mildende Omstændigheder — et ret nøgternt Ingeniør

arbejde. Ny-Christianshavn er dog planlagt saaledes, at

de to Kanaler korresponderer med den planlagte Dron

ningens Kanal og den da alt udgravede Nyhavnskanal.

Og paa m idterste Holm er i Midten udsparet en stor,

rektangulær Plads — „Det nye Torv“. I disse Træk er

der afgjort barokke Antydninger, særlig i Kanalflug

terne.

Hele dette stort tænkte Anlæg er i Virkeligheden kun

den endelige og naturlige Konsekvens af Christian IV’s

Udvidelse af den gamle Stad med Ny-København og