Previous Page  250 / 654 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 250 / 654 Next Page
Page Background

240

Vilh. Lorenzen

benhavns og Byens Beliggenhed for Handel er beun­

dringsværdig“.15) Som København her er tænkt, vilde

dens Areal blive udvidet med henimod 50 pCt. og den

vilde faa en for en befæstet By naturlig rundagtig Form.

Hvad ellers findes af nye Tanker, er, sammenlignet

med Kortets bærende Ideer, af temmelig underordnet

Betydning. Nævnes skal dog, at Søterrainet er udvidet

baade imod Sundet og mod Kallebostrand og Vejene fra

Portene ført over lange, smalle Dæmninger. Af Inter­

esse er ogsaa den nye Østerport, projekteret helt oppe

mod Kastellet, som Ruse havde ønsket det.

Det skulde ganske vist vise sig, at denne Indstilling

overfor Københavns Fremtids Muligheder var og blev

for op tim istisk for Slægtledet af 1670, endda det Resen-

ske Korts Tanker i de følgende Aar stadig lader sig paa­

vise i de Projekter, der udarbejdes. Men blev det end

aldrig til noget med et Ny-Christianshavn, som det op­

rindelig paatænkte, foregriber „det nye Kort“ ikke

destomindre, hvad det alligevel lykkedes senere Aarhun-

dreder at sætte i Værk. Thi Sagen er jo den, at Kortets

Tanker, stort set, har vist sig rigtige og det Bybygn ings­

arbejde, det tilrettelægger, er fremskuende Mænds Værk.

Det er berettiget her at tale om en G e n e r a l p l a n

f o r K ø b e n h a v n a f 1 6 7 4, den første efter Ge­

neralplanen af 1649. Resens Kort er jo kun at opfatte

som en Kopi og tegnetekn isk Bearbejdelse af et Origi­

nalkort, der har foreligget, men desværre synes forsvun­

det. Bearbejderen er aabenbart Johs. Husman, der me­

nes at være Mester for de efter samme fugleperspektivi­

ske Princip tegnede Kort i Resens Atlas Dan icus.16)

15) Kn. Fabricius i D. Mag. 5. R. II, p. 106.

1C) G. Knudsen: Resens A tlas Danicus i: Fortid og Nutid XI, p.

146 ff.