253 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
stioner virkelig er blevet anlagt. V isse Oplysninger om
Enkeltheder i Fortifikationsværket faar man i et lidt
yngre Kortarbejde fra c. 1690 i det svenske Krigsarkiv.
Disse Oplysninger er givet i Paa- og T ilskrifter — sik
kert paalidelige, i Betragtning af, at netop København
som Fæstning interesserede den svenske Hærledelse saa
ganske overordentligt.
Ravelinen nærmest Kastellet — mellem Rosenkrantz’
og Pucklers Bastioner — hvor den gamle Østerport
havde været, gengives her som en Art Dobbeltravelin.
Det siges, at den har tør Grav til „Behrens“ o: en Batar-
deaux’ Forsvar. Er den tidligere Bro her blevet til en
Dæmning, eller har en Brodæmning altid tillige tjent som
Batardeaux? Om den siden 1670 tilkomne Ravelin hed
der det, at den er forfalden og at dens Bestemmelse er
at forsvare „Røret“, d.v.s. den Vandledning, der førte
frisk Vand fra Sortedamssøen. Helt nyt paa det svenske
Kort er, at der udfor Rosenborg Bastions Spids angives
en „Behr af Jord“ og yderligere tilføjes der ud for den
ne: „Gennem denne Kanal bliver Vandet ledet ind i
Gravene — und konnen dieselbe dadurch angestauet
werden!“ Talen er atter her om Vandledning fra Sorte
damssøen. Om Stadsoberstens Bastion ved Nørreport
faar man at vide, at den — forøvrigt som Kongens Ba
stion i Kastellet — havde en „Cavallér“, d.v.s. en kraf
tig Forhøjning, som meste Delen er forfalden og benyt
tet til Værkets Forbedring. Selve Nørre Ravelin siges
forsynet med en „Faussebrey“, d.v.s. en nederst mod
Graven anlagt Vold. Som Stadsoberstens Bastion havde
ogsaa den anden Bastion ved Nørreport, Ahlefeldts, en
Cavallér, „der er saa temmelig i Stand“. Derimod var
Cavalléren i den følgende Bastion, Hanens, for største
Delen fjærnet for at tjene til Værkets Forbedring. Af
de to Bastioner, der flankerede den vigtige Vester
port — Schacks og Gyldenløves — havde mærkeligt nok