258 / 654
248
Vilh. Lorenzen
følger begge det barokke Princip med lukkede Hjørner,
saaledes som han havde praktiseret det i Fredericia —
ikke Renaissancens, med Gadeudløb i Hjørnerne, som
Johan Sembs Christianshavns Torv i dets oprindelige
Skikkelse.
Langsomt skred Befæstningsarbejdet fremad i de fø l
gende Aar og en Række Kortarbejder, deriblandt adsk il
lige svenske Spionkort, ofte dog af ret skitsemæssig
Karakter, angiver forskellige Stadier i Arbejdets Gang.20)
Men det slugte mange Penge, alene 1691 maatte Kongen
udskrive en Extraskat bl. a. til dette Foretagende, der
— og med Rette — siges at være til „vores Milities og
Flaades Conservation“.27) Værket var dog ingenlunde
fuldført ved Kongens Død 1699 — omend i nogenlunde
forsvarsmæssig Stand.
Hvorledes dette store Værk med tilhørende Marine-
anlæg efterhaanden blev til gennem Anlægets første 14
—-15 Aar, er udførligt skildret af C. E lling i Holmens
Bygn ingsh istorie 1680— 1848. Her skal kun gøres op
mærksom paa visse betydningsfulde supplerende Arbej
der og gives saadanne Oplysninger, der kan hentes fra
det samtidige Kortmateriale.
Interessant er det at se, at man vistnok meget tid
ligt efter Voldarbejdets Igangsættelse har været inde paa
Tanken om et — forøvrigt højst paakrævet — Forsvar
for det hele Værk mod Angreb fra Nord, idet Flaadens
Leje her kun var dækket af det 1685 nedrammede Pæle
26) I Krigsarkivet i Stockholm foreligger 6 Kort fra 1690’erne.
Værdifuldt er ogsaa et Kort over Kbh. i Ingeniørkorpsets Arkiv
fra 1692 (Ktvk. 1942, T. XIX). Nogenlunde sam tidigt er et Kort i
Staatsbibliothek, Berlin: Kartenabteilung, Kath. X, Nr. 3154 og et
smukt tegnet Kort i Kongens Haandbibliotek fra c. 1695. Slots
holm spartiet gengivet i Ktvk. 1942, T. XXII.
27) K. D. VII, Nr. 499.