252
V ilh. Lorenzen
melse med Princippet i Hoffmanns Plan af 1687. Det
undrer forøvrigt mindre, da det ogsaa er ham, der har
udarbejdet Kirkeprojektet, idet han 27. Januar 1685 af
Kongen fik Befaling til at udvise de Reformerte en be
kvem Plads paa Christianshavn og siden afmaale den.33)
Endnu i Begyndelsen af 1691 var man fast besluttet
paa at gøre Alvor af den nye Bydel — ja! det ser ud,
som om man netop nu, da det nye Værk havde faaet en
anselig Højde, var betænkt paa at gaa videre med Gene
ralplanen af 1674 og virkeliggøre Drømmen om et Ny-
Christianshavn. Mærkeligt nok er den endelige Plan for
dette i Sandhed store Foretagende havnet i Oslo Univer
sitetsbibliotek. Den er approberet af Christian V d. 3.
Jan. 1691 med følgende Ord: Efter denne Afritz skall
Christianshafn bebygges“. (Ktvk. 1942, T. XVIII). P la
nen er tillige vigtig ved at vise, hvorledes det nye Værk
kom til at se ud, da det var endelig fastlagt, med den
brede, ombyggede Tigerbastion, um iddelbart Nord for
Amagerport. Men først og fremmest er dette Kort in
teressant ved den Udformning, det giver Udvidelsen af
Christianshavn, særlig mod Nord, men ogsaa mod Syd
— foruden hvad det oplyser m. H. t. en Regulering af
Ny København Øst for Bredgade — hvorom mere senere.
Planen til den nordgaaende Udvidelse — Ny-Chri-
stianshavn — er et overmaade interessant Dokument til
Byplanlægningens Historie i Danmark i Almindelighed
og selvsagt Københavns i Særdeleshed. Den er det og
saa, fordi den giver et virkelig klart Udtryk for Barok
kens Synspunkter for Byanlæg og paa hvilket Standpunkt
man da, europæisk set, stod herhjemme. Straks skal
siges, at det bygger ganske paa Gotfred Hoffmanns Tan
ker, som disse var nedfældede i hans Kortarbejde af
1687.
3 3 )
K. D. VII, Nr. 143. Jvf. Nr. 147 og 161. — Om Frelsers Kirke
se V ilh. Lorenzen: Lambert v. Haven, p. 15 ff.