267 / 654
IV
NY KØBENHAVN, MED KONGENS NYTORV.
Disse i det københavnske Bylegeme indlemmede Om-
raader var, som alt omtalt, ikke synderligt i Orden, end
mindre synderligt bebyggede ved Frederik III’s Død
1670. Ogsaa her greb den nye Konge og hans Mænd ind
med megen Energi for at faa sat Skik paa disse Bydele,
yderligere tilskyndede dertil af Befolkningens Vækst. En
Række Kortarhejder fortæller paa deres Vis baade om,
hvad man i Christian V’s Dage tænkte sig, der skulde
ske med d isse store Omraader — og hvad virkelig skete.
Ikke m indst her mærkes Indslag af Barokkens Syn paa
Bybygningens mangesidige Problemer.
Det var Ordningen af K o n g en s N y t o r v , der stod
for. Foruden Kort over København som Helhed fore
ligger 3 værdifulde Kortarbejder, der viser Torvet og
dets Omgivelser for Tiden ved 1680 (Ktvk. 1940, T. VII-
IX). Det begyndte med, at man tog fat paa
Nyhavns Ka
nal.
Dette skete 1671 under Ledelse af v. d. Osten og
— som alt tidligere fortalt — antagelig efter den af Ruse
i sin Tid udarbejdede Generalplan.39) Arbejdet fuldfør
tes og tilendebragtes 1673 af Niels Rosenkrantz. Men,
naar de 3 Kort angiver en Ordning af Omraaderne Nord
og Syd for Kanalen, hvor Toldbodgade Syd for Kanalen
er fortsat henover Bremerholm — da er dette vitterligt
en Tanke, der gaar tilbage til Generalplanen af 1674.
39) K. D. VI, Nr. 767, 894, 907.
17