270 / 654
2 6 0
V ilh. Lorenzen
telig strænge Krav til Helhed i Bebyggelse. Man fordrer
— og gennem ført ined tvungen Censur —
Ensartethed,
i Pladsbilledet.
At disse borgerlige Husrækker brødes af
monumentale Palæbygninger, saa Kongen gærne og for
uden Gyldenløves Palæ fra 1670’erne, rejste sig andre
statelige Privatboliger i 1680’erne: Niels Juels (nu det
Thottske), det Ah lefeldske (nu Hotel d’Angleterre) og
det B jelkeske (hvor nu Magasin du Nord ligger). Selv
byggede Kongen 1671-—73 Kanonstøberiet, Gethuset, om
trent paa det nuværende Kgl. Teaters Plads.42) Derimod
ved man ikke, hvor den Kirke ved Kgs. Nytorv, Kongen
i 1680’erne havde givet de hollandske Lutheranere T il
ladelse til at bygge, skulde have rejst sig.43)
Men Følelsen af at den store, ret uformelige Plads
maatte have noget m idtsam lende, var stadig levende.
Men hvorledes? Kongen, der aabenbart paa enhver Maa-
de vilde gøre sit nye Torv til Stadens fornemste, mest
repræsentative Plads, besluttede sig til, vist ved Aar
1685, at lade sin egen lueforgyldte Rytterstatue rejse.
I romersk Imperatordragt vilde han ride hen over
„M isundelsen“, omgivet af Visdommen (M inerva), Hel
temodet (Alexander den Store), Styrken (Herkules) og
Æren (Artem isia). Kunstneren, der var udset til Opga
ven, var Franskmanden Abraham Cesar Lamoureux, og
1688 var Statuen færdig til Opstilling, omgivet af et Git
terværk for at holde Folk i passende og ærbødig Afstand.
Udenom dette plantedes Træer i en stor Kres, „Krind-
sen“, som foreslaaet paa et sam tidigt Kort (Ktvk. 1942,
T. XX I).44)
42)
Vilh. Lorenzen: Kbhv.ske Palæer, pass. — Samme: Lamb. v.
Haven, 51. — K. D. VI, Nr. 724, 730, 779, 856.
43)
V ilh. Lorenzen: Reformert Kirke, 1914, p. 8.
44) Hj. F riis: Rytterstatuens H istorie, p. 377 ff. — E. Marquard:
A. C. L. i Fra Arkiv og Museum, Serie 2, Bd. 1, p. 237 ff. — K. D.
VII, Nr. 82.