269 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
getorvet med samt de derom byggede Gader maa paa den
Maade vorde indrettet som hosføjede Afridsning udvi
ser og at den paa Kongetorvet nu staaende Corps de
Garde maa h en flyttes i den Krog imellem afgangne Ge-
neralleutenant Rosenkrantz og Friederich Gieses Gaar-
de“.40) Resultatet af den her approberede Ordning a f
læses paa det yngste af de tre Kort fra c. 1688. (Ktvk.
1942, T. IX ).
Hovedvagten,
der befaledes flyttet 1680 og
nu er opført, skulde være „til deres Fornøjelse“, der bor
paa Kongetorvet; den er anbragt i et Indhuk um iddel
bart Nord for „Graf Ahlefeldts Haus“, nuværende Hotel
d’Angleterre. Arrangementet paa Pladsm idten er genta
get i en lidt anden Form end det tidligere foreslaaede.
Givet er, at
Kongens Nyto rv blev det første bevidste og
efterhaanden ogsaa gennemførte Forsøg paa at skabe
Pladskunst i Danma rk i Barokkens Aand.
Ophavsman
den til Kortet af 1688 kendes ikke.41)
Men eet er P ladsens Form, noget andet er dens Gulv
og Vægge, thi en Plads er jo et Rum. Og her møder man
atter noget for Tiden saare karakteristisk! Ikke nok
med, at Torvet 1670 var befalet brolagt under T ilsyn af
Niels Rosenkrantz, og at Grundejerne her skulde opføre
tilbørlige Købstadbygninger. To Aar efter præciserer
Kongen sine Bygningskrav nøje. Da befales, „at ingen
maa paa bemeldte Torv nogen Huse eller Bygning sætte,
som jo i det m indste befindes i to Stokværk i Højden,
foruden Kælder, og til Gaden med en Brandmur opført,
og derhos iagttages, at samme Huse, saavidt muligt er,
paa een Manér og efter een Bygningsmodel efter vores
Stadsbygmesters Anledning bygges“. Her stilles unæg
40)
K. D. VI, Nr. 1123. Kongen har befalet G. H. at lade Konge
torvet forfærdige efter den af ham gjorte Afridsning. At det ældre
Kort fra 1673 ogsaa skyldes ham , er vel rim eligt at antage.
41)
Jeg bringer Generalmajor H. U. Ramsing min Tak for B i
stand med Dateringen af disse Kortarbejder.