262
Vilh. Lorenzen
et interessant Indblik i, hvorledes Datiden arbejdede
æstetisk med Byplanspørgsmaalet — et af de saare faa
Tilfælde, hvor man kender de Overvejelser, der gik for
ud for en offentlig Bygnings Opførelse. Da det drejede
sig om en m ilitær Bygning, forespurgte man Søetatens
Generalkommissariat, om man skulde lade den nye Byg
nings Vestside flugte med Gadehusene nede i Større-
stræde, nu Holmens Kanal, eller lægge den parallelt med
det ligeoverfor liggende Bjelkeske Palæ, nu Magasin du
Nord. Spørgsmaalet er interessant, men om Svaret kunde
der egentlig ikke være Tvivl og Resultatet blev da ogsaa,
at man lod lille Gethus’ Vestfacade rette sig efter Pa
læet.46) Der skabtes derved en lille regulær Plads her,
ligesom afsondret fra det store, uregelrette Kgs. Nytorv
og dog som en naturlig Fortsættelse af dette i Syd. Man
nærmede sig Begrebet P ladsgruppe!
Bag Kgs. Nytorv og Holmens Kanal laa Bremerholm,
med Orlogsværftets travle og nyttige Virksomhed, le
vende skildret af Jens Sehested i Begyndelsen af Chri
stian V’s Regering:
Paa Holmens Stabler bygger man
de Slot, som Bølgen bryder
og over Vilden Sø og Strand
med Last og Tyngsel flyder.
For Kendskabet t i l O m r a a d e t N o r d f o r N y
h a v n s K a n a l o p m o d S o f i e A m a l i e n b o r g
er disse tre Kort af megen Værdi. Betydningsfuld er den
om talte Projektering af en ny Toldbodgade og af Kvæst
husgade i Forbindelse med Ordningen af to Karréer her
Øst for Lille Strandstræde. Begge Karréer blev udfor
mede efter Planen, men det krævede besværlige Opfyld
ninger i det lave Terrain, der endnu i 1670’erne tildels
4(i) C. E lling i Hist. Medd. om Staden Kbh. og dens Borgere, 3.
Rk„ IV, p. 291 ff.