271 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
Christian V’s Rytterstatue blev anbragt saa rigtigt,
som Pladsens Form tillod det — nogenlunde i Skærings
punktet mellem Torvets Længdeakse og Gyldenløves P a
læs Symmetriakse. Christian V rider følgelig i Torvets
Længderetning ned mod sit Slot! Over det nye Torv var
der nu kommet Samling og H o ldn ing! Hvad man end
vil sige om Statuen som Kunstværk — Opstillingen er,
som den bør være, efter alle Kunstens Regler.
For alle, der huskede det tidligere „Hallandsaas“ og
det Kaos, der havde hersket paa denne Plads, maa For
andringen have virket ganske overvældende og Lokal
patrioten Henrik Gerner synger 1691 begejstret:
Hvor nu er Kongens Torv, der før var Grav og Volde
om gammel København; hvor før var Hestestolde,
Morads og ringe Værk, der nu staar Hus og Mur,
opbygte regelret, foruden Bod og Skur.
Med Kgs. Nytorv naaedes allerede i Christian V’s Tid
en endelig Ordning og fraregnet, at Arrangementet om
kring Rytterstatuen, og Bebyggelsen har skiftet, har
„Kongetorvet“ holdt sig i alt væsentligt uforandret til
vore Dage.
Med Kongens Nytorvs Forløb sydpaa mod Holmens
Bro skete en mindre Forandring i Forbindelse med en
Oprensning af Kanalen. 1685 blev dennes yderste Ende,
lige ud for Gethuset, opfyldt til Udvidelse af Torvet og
Lettelse for Kørselen. Foran Arealet blev en Grund afsat
til et Kommandanthus.45) Men den saaledes indvundne
Grund blev, da det kom til Stykket, anvendt paa anden
Maade, idet der her til Udvidelse af Gethuset 1698 blev
opført en grundmuret, ganske enkelt holdt Bygning —
det saakaldte
Lille Gethus
— efter Tegning af Oberst
løjtnant B lauenstein. Denne Bygnings T ilblivelse giver
« ) H. D. Lind i Hist. Medd. om Kbh., 1. Rk., IV, p. 179. — Om
Bebyggelsen langs Kanalen se H. D. Lind s. St. V, p. 430 f.: De tid
ligere Regeringsbygninger ved Holmens Kanal.