258
Vilh. Lorenzen
Alt for længe opretholdtes denne projekterede Bremer-
holmgade ikke og 1691 er den indskrænket til en
kort
Blindgade
(Ktvk. 1942, T. XVIII), der til Gengæld holdt
sig til Nyreguleringen af Gammelholm i forrige Aarhun-
drede.
Det ældste af de 3 Kortarbejder (Ktvk. 1942, T. VII)
fra c. 1673 skildrer Kgs. Nytorv og Omgivelser, med ind
løbende Gader.
Paa Østsiden er Gyldenløves Palæ, nu Charlottenborg,
angivet, endnu kun trefløjet. Grundstenen til Palæet blev
lagt 1671. Det 1671 paabegyndte Kanonstøberi, Gethu-
sets, Beliggenhed viser, at man i Begyndelsen af Chri
stian V’s Regeringstid helt har opgivet den vistnok i sin
Tid tænkte Tanke at give Torvet rektangulær Form.
Endelig viser dette Kort den tidligere Corps de Garde —
Hovedvagt — liggende ude paa Torvet, skævt for Pa
læets Facade. Men højst ejendommeligt virker det, at
Holmens Kanal her er tænkt bragt i Forbindelse med
Nyhavns, hvorved Bremerholm atter, som i længst for
svundne Dage, blev gjort til en 0 . Og dette var alvorligt
ment, thi Kortet bærer Kongens Approbation. „Efter
denne Afrids maa Kanalen forfærd iges!“ Ved en saa-
dan „Forfærdigelse“ opnaaede man
at give Torvet en
ret ejendommelig, men helt s ymm e tr is k Form
—
rek
tangulær i Nord, tilspidset i S y d
— komponeret over en
nord-sydgaaende Længdeakse. Man imødekom derved
Barokkens Krav til velafvejet P ladskunst. For yderligere
at markere Pladsen som Kunstværk indtegner man et
Arrangement af P ladsm idten af typ isk Barokform og
komponeret efter Torvets Længdeakse. Meningen var
den bedste, men Forudsætningen var, at Kanalen virke
lig blev gravet — hvad den aldrig blev — og et nyt
Projekt blev udarbejdet af Gotfred Hoffmann, men uden
Kanalen. Det approberedes 5. Juni 1680 af Kongen, med
følgende Ord: „Vi haver allernaadigst samtykt, at Kon