277 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
de og stadig skiftende Planer for Ordningen af hele
denne Bydel, til den endelig langt om længe i Midten
af 18. Aarhundrede paa Frederik V’s Initiativ fik sin
nuværende Form og Skikkelse med den efter denne
Konge benævnte „Frederiksstad“.
Baade byplanmæssigt og bygningsmæssigt er hele
dette store Omraade Øst for St. Kongensgade, men navn
lig Øst for Bredgade, et af Københavns interessanteste.
Indenfor denne højvigtige Side af Byens Historie repræ
senterer Bydelen, helt fra Sofie Amalienborgs og til Fre-
deriksstadens Anlæggelse, mange og varierende Ordnin
ger med Projekter baade af den ene og den anden Art
til Udnyttelse af Terrainet. Men hvadenten disse Projek
ter blev virkeliggjorte eller ikke,
er Bydelen ubetinget
den mest levende og omskiftelige indenfor vor gamle
Hovedstad.
Man stifter her et intimt Bekendskab med
Barokkens voksende Indflydelse.
En Række Kortarbejder giver gode Oplysninger om
Bydelens vekslende og begivenhedsrige Historie i Chri
stian V ’s sidste Tiaar, fra Slotsbranden 1689 til hans
Død 1699.
Det er, foruden de 3 Kort over Kgs. Nytorv og Om
givelser, det alt nævnte Projekt af 1691 til Ny-Chri-
stianshavn, samt Projekter fra Midten af 1690’erne til
et nyt Slotsanlæg, og endelig et Kort over Kvarteret fra
sidst i 1690’erne. Dertil kommer Kortarbejder over Told
boden med Omgivelser.
Som naturligt er, kommer Kortet af 1691 (Ktvk. 1942,
T. XVIII) først i Betragtning. Det fortæller klart og
tydeligt om en projekteret Regulering af Kystlinien; den
skulde bestaa i en
Op fyldn ing ud i Stranden,
saa der
Øst for Amalienborgomraadet blev Plads til 3 Karréer
mellem Toldbodgaden og den nu definitivt opgivne
„Dronningens Kanal“ og Nord derfor nok en Karré ud
for Dronningens Have. Den Del af den planlagte Nybe