![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0283.jpg)
V
SLOTSHOLMEN MED FREDERIKSHOLM.
I det gam le Kongeslot havde Slotsholmen sin alt be
herskende Dominand. Maleriske, men forvirret gruppe
rede Bygningsmasser, holdt sammen af det svære Blaa-
taarn med det høje Spir, løftede sig op over mindre og
lavere Bygninger paa selve Slotsholmen. I Kanalerne
fyldte alskens Skibe og Smaaskuder op — “ en vældig
Lund af Takkel, Tove og Master“, som Digteren Jens
Sehested skildrer det i Begyndelsen af 1670’erne.
Bagved Slotsholmen rejste sig langsomt op af Havet
den helt nye Bydel, F r e d e r i k s h o l m , værnet af
stærke Værker.
Frederiksholms endelige Bebyggelsesplan var i Orden
allerede ved Frederik IIFs Død 1670. Kortmaterialet for
dette og de følgende Aar viser, at her laa Forholdene fra
Henrik Ruses Tid fast. Noget andet er, at det endnu tog
mange Aar, inden Bebyggelsen blev blot nogenlunde
sammenhængende — endda der synes i dette Kvarter,
nær Kongeslottet, at have været ikke ringe Rift om Byg
gepladser. Længst varede det, inden Bebyggelsen mod
Havnen og ind mod den gamle By — om Løngangstræde
og Vandkunsten — kom rigtig i Gang.
Kongen interesserede sig personlig for dette Kvarter
og ønskede, at det skulde præges af fornemme Bygnin
ger. Der opførtes ogsaa enkelte saadanne — i Kanal
gaden W igandt Mickelbechers anselige Borgergaard, se-
18