285 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
til at opfylde den „til deres Fordel“, dog paa den Betin
gelse, at „den store Kanal“ — Frederiksholms — be
holdt sin tilbørlige Bredde af 42 Alen, hvilken Bredde
skulde fortsæ ttes for Kanalpartiet helt op til Vejerhuset.
Derved vilde opnaas, at der foran Vejerhuset kunde ind
vindes Plads til Gadeudvidelse, hvilket vilde være til
stor Fordel, v. d. Osten giver disse Oplysninger i en Skri
velse til Krigskollegiet, hvori han stærkt anbefaler, at
„Borgerskabets“ Ønske fremmes. Det var jo i disse Aar,
denne Mand varetog den ingeniørmæssige Side af Kø
benhavns Nyordning.08)
Hvad Krigskollegiet svarede, vides ikke. Men med
Møllegravens Opfyldning havde det altsaa dengang end
nu lange Udsigter.
Meget in teressant er det at se, hvorledes
Bebyggelses
planen for Frederiksholm viser Tilbøjelighed til at
trække en Omregulering af S l o t s h o l m e n efter sig
— om det end foreløbig i Christian V’s Tid kun blev
ved Tilløb.
Selve Slotsholmen har stadig frembudt et mærkeligt
Syn, med Slottet paa temmelig uværdig Maade indram
met af en tilfæ ldig og uregelret Bebyggelse — dels af
offentlig, dels af privat Karakter. Det ser heller ikke
godt ud, at Slotspladsen var fyldt med Kramboder og at
der foran Børsen og Boldhuset laa Stalde. Alt dette blev
dog fjærnet 1671 .GB) Ellers skete, helt til Midten af
1690’erne, kun faa og mindre Ændringer i Slotsholmens
Bebyggelse med Stalde og Ridehuse. Blandt Privatbyg
ningerne gjorde en enkelt sig ret anseligt gældende —
det Knuthske Palæ.70)
Imellem de mange Bygninger, der hørte Slottet til, var
udsparet en stor, uregelmæssig Plads —
Ridebanen,
hvor
68) R igsarkivet: Indkomne Breve til Krigskollegiet.
69) K. D. VI, Nr. 803, 710, 711.
70) Vilh. Lorenzen: Anf. V., II, p. 34.