290 / 654
280
V ilh. Lorenzen
leds Arbejde. Men man lod sig ikke skræmme og sam
lede sig i Christian V’s Dage sammen til en virkelig
Kraftanstrængelse. København, særlig det gamle Køben
havn, var ganske vist en Augiasstald og, trods alt —
Christian V var ingen Herakles, i al Fald ikke overfor
den mærkelige borgerlige Ligegyldighed for et fælles
Gode — Renlighed og Orden i Gaderne. Da den skaan-
ske Krig var til Ende og Kongen og hans Mænd atter
kunde beskæftige sig med Hovedstadens Anliggender,
tog man fat med megen Energi for at klare de nærmest
foreliggende og mest paakrævede Anliggender. 1680 kom
en Forordning om Gaderne, deres Renholdelse (Reno
vation) og -— hvad stod i nøje Forbindelse hermed —
deres forsvarlige Brolægning. Heri blev visse Grund
principper fastslaaet. Det bliver saaledes her forlangt,
at alle Gader og Stræder skal „optages“ og omlægges
efter Vaterpas og at det snarest mu ligt kan ske, skal
en dertil tilforordnet „Fabrikmester og Ingeniør“ sørge
for, sammen med en af Byens Kæmnere. Den Fabrik
mester og Ingeniør, der fik Hvervet overdraget, synes
at have været Christian Steenw inkel.78) Samme Aar saa
en supplerende Komm ission Lyset. Den skulde arbejde
baade med Gaderne og Brolægningen, men tillige med
Vandvæsenet.
Naar Trafikforholdene
efterhaanden
bedredes noget i de bestaaende Gader, skyldtes det denne
Komm ission, hvor Ole Rømer var en ledende Kraft.
Især var det Strøgene fra Nørre- og Vesterport, man
tog sig af, samt Højbro- og Færgestræde.
Hensigten
var Lettelse for Kørselen og „Zirlighed for Staden“ —
ikke m indst, fordi det var ad d isse Strøg, „fremmede
Ambassadeurs igennem Nørre- eller Vesterport op til
vores kgl. Residens skal føres“, som det udtrykkeligt
fremhæves i den kgl. Forordning af 1681.79)
78) K. D. VI, Nr. 1115, 1132.
79) K. D. VI, Nr. 1191.