289 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660—1757
raade, det andet et Reguleringsforslag, der dog ikke blev
fulgt.73) Der blev udarbejdet et nyt Forslag, sikkert at
ter af Gotfred Hoffmann, approberet af Kongen 14. Marts
1686. Efter dette skulde en ny Gade —
Nygade
— an
lægges og den afbrændte Del af Badstuestræde gøres
bredere.74) Men man forhastede sig øjensyn ligt ikke!
Følgende Aar er man atter optaget af Tanken om Ny
gades Anlæg, der endelig blev virkeliggjort 1691.75) Bad
stuestræde forblev uforandret. Det var tillige Meningen,
at en ny Gade skulde fortsætte Endeløsestræde op til
Vimmelskaftet, men heller ikke dette skete. Man er
aabenbart veget tilbage for Modstand fra Grundejernes
Side!
Foruden Nygade blev ogsaa en anden Gade til i disse
Aar, idet
Nybrogade
blev anlagt 1684,76) og endelig kan
nævnes, at Løngangsstræde, som alt omtalt, var kommet
endeligt i Orden i Løbet af 1679 og nærmest følgende
Aar.77)
For de nye Bydele var alt fra Christian IV’s Dage
Principperne for moderne Bybygning bragt i Anvendelse.
Under Enevælden havde disse Principper faaet øget
Styrke i Barokkens særlige Syn paa, hvorledes en By
burde udformes baade rum ligt og plastisk og hvorledes
den tillige kunde blive renlig og sund at leve og færdes
i. Alt dette søgte man nu, saa godt det lod sig gøre, at
overføre til de gam le Bydele. Men let var det ikke, og
endnu i Frederik III’s Dage havde den gamle Bykærne
ikke forandret sig synderligt. En Omformning af denne
i moderne Aand maatte nødvendigvis ogsaa tage Slægt
73) K. D. VII, Nr. 179, 202.
74) R igsarkivet: Sch. 2328, a.
75) K. D. VII, Nr. 276, 290, 454, 483, 486, 507, 513, 569.
76) K. D. VII, Nr. 90.
77) K. D. VI, Nr. 1085.