286 / 654
2 7 6
V ilh. Lorenzen
Jens Sehested fryder sig over at se den unge Christian V
tum le sin Hest ved Ringrending. Men forøvrigt —
paa Ridebanen ved enhver
den kaade Hest at ride,
naar den ej gør, som de begær,
staar Sporen i hans Side.
Den ene sætter Fod for Fod,
den anden traver stærker’,
den tredj’ løfter sig af Mod,
som man paa Tøjlen mærker.
Den fjerde tum ler uden Tvang,
den fem te staar og stryger,
det Sand og Grus saa mange Gang
om Folkets Øren ryger.
Ret bøjlefast, med fravendt Hæl
beholder hver sit Sæde,
som gennem Livet stod en Pæl
— det er sin Hest at k læ d e !
Kongen var dog langtfra tilfreds med Slottet og den
uordentlige T ilstand, hvori hele Slotsholmen henlaa. Alt
her var jo ogsaa saa fjærnt som mu ligt fra Barokkens
Ordensbegreb og Krav om Klarhed, Overskuelighed og
Monumentalitet i Bybygning. Allerede ved 1680, umid
delbart efter A fslutningen af Skaanske Krig, omgikkes
Christian V med Planer om i Stedet for det gamle, noget
skum le og utidssvarende Københavns Slot, at opføre en
mere moderne Slotsbygning i Tidens Stil. Lambert v.
Haven havde i de følgende Aar nok at gøre med at ud
arbejde Udkast til det store Foretagende. Som alt anført
gengiver et Kort fra disse Aar, nu i Kongens Haand-
bibliotek, dets Beliggenhed paa Slotsholmen — et mæg
tigt Anlæg, symmetrisk orienteret efter en vest-øst-
gaaende Akse (Ktvk. 1942, T. XXII). Naar den tidligere,
af Christian IV i hans Søarsenal anslaaede Akse i Nord-