Previous Page  292 / 654 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 292 / 654 Next Page
Page Background

282

Vilh. Lorenzen

Hist og her, især paa Torve og Hovedgader, fangedes

Øjet af Huse og Gaarde, grundmurede, med kam tak­

kede, blændingsprydede Gavle, Lævn af det m iddelalder­

lige København. Ret talrige var Bygninger i gotisk Re­

naissance. De kunde knejse med spirprydede Trappe-

taarne og deres Facader prange med Sandstensforsirin­

ger, muntre Portaler og ikke sjæ ldent Gavle og Kviste,

hvis svungne Konturer paa lang Afstand livede op i

Gaden. H ist og her gjorde vel ogsaa et nyt grundmuret

Hus sig bemærket ved sin regelrette Byggemaade — et

Barn af den nye Tids Stilførelse. Men langt de fleste

Gaarde og Huse var stadig byggede i Bindingsværk fra

forskellige Tider. Overalt, hvor man gik og stod, havde

man Udsigt til glim tende Taarnspir — Slottets, Kirker­

nes, Børsens — og, modsat nu, gjorde Kirkernes store,

massive Bygningsmasser sig ganske anderledes gælden­

de, løftende sig med brede Tage og høje Taarnes Spir

op over de forholdsvis lave Huse. Den gam le By var ikke

blot i sit uregelrette Gadenæt, men stadig ogsaa i sin

Bebyggelse gotisk — funk tionalistisk — præget og Kir­

kerne, fraregnet Holmens, stod endnu i deres fulde go­

tiske Pragt, Renaissancetidens Om- og T ilbygninger til

Trods! Ja selv Trinitatis Kirke er traditionel go tisk!

Det maleriske, men urolige og forvirrede blev endnu

mere uroligt og forvirret, fordi Husene bredte sig, ja

ligesom voksede ud over selve Gaden med deres Kar­

napper og „Udvinduer“, deres Trapper, Bislag og alle-

haande Skur, som ingen Regering hidtil havde kunnet

faa Bugt med.81) Kongernes — sidst Frederik III’s —

evindelige Kamp for at rydde op og rense ud paa Gader

81)

Om dette Forhold for Østergades Vedkommende i 1670’erne

se: V illads Christensen i Hist. Medd. om Kbh., 1. Rk., VI, p. 20. —

Frederik III havde 1668 aabnet en Krig mod Karnapperne, men

uden Held (K. D. VII, Nr. 42). Og 1681 var man draget til Felts

mod alle Udbygninger og Skur (K. D. VI, Nr. 1153).