295 / 654
Problemer i Københavns Historie 1660— 1757
saa Christianshavn. Den trivedes øjensyn lig ganske godt
i 17. Aarhundredes sidste Aartier — at dømme efter de
ret anselige Bygninger, der opførtes i Strandgade, hvor
fremtrædende Mænd som Joakim Irgens og Cort Adeler
slog sig ned.86)
Saa meget kan dog sikkert siges, at fra og med Bygge
loven af 1683 erstattedes en hel Del Bygninger, udeluk
kende i Bindingsværk, med Bygninger helt eller delvis i
Grundmur — særlig dog i „de store Gader“. Men om en
tydelig Barokisering af de ældre Bydele i Christian V ’s
Dage er der øjensyn lig ikke Tale endnu!
I Byggeloven af 1683 er der forøvrigt ogsaa Tale om
Gadereguleringer
og af og til hører man ogsaa om, at
saadanne fandt Sted. Allerede 1670 havde den alt om
talte Regulering af Gertrudsstræde „i Snor og V inkel“
fundet Sted. Og samtidig tog man fat paa Voldgaderne,
efter at der i Sommeren 1669 var udgaaet Ordre til en
Ingeniør straks at lade afpæle, hvor vid Plads inden
for Byens Volde det var nødvendigt at rydde og lade
forblive ubebygget og hvilke Huse, det vilde være nød
vendigt at nedbryde. Næste Aar blev det paabudt at
fjærne en hel Del Huse mellem Vester- og Nørreport,
der laa ubekvemt for Færdselen bag den nylig ombyg
gede Fæstn ingslin ie. Hvervet var overdraget v. d. Osten.
Men en Kendsgærning er, at det varede mer end en halv
Snes Aar, inden der opnaaedes et endeligt Resultat og
det er karakteristisk, at det først er efter Udstedelsen
af Byggeloven af 1683, der kom lidt Fart i dette som i
andre Reguleringstilfæ lde. Men det gik kun langsomt
— i Ryk — som med
Strækningen fra Nø rre- til Vester
port,
der skulde afrettes i Lighed med Østervoldgade.
1685 approberede Kongen et Forslag af Gotfred Hoff-
86)
V ilh. Lorenzen: Christianshavns borgerlige Bygningskunst,
1914.