296 / 654
2 8 6
V ilh. Lorenzen
mann, der dog først blev helt gennem ført 17
00
.87) (Ktvk.
1942, T. XVI, 3 ). Af andre Reguleringer til Fordel for
Gaderne „i Lighed og Z irlighed“ efter Byggelovens
Ikrafttræden omtales
An ton iestræde
1689. Endelig skal
nævnes, at
Frue K irkegaa rd
1699 udvides ved Nedbry
delse af nogle Huse i
Dyrkøb.ss)Men alt i alt synes det kun at være relativt faa Ar
bejder af denne Art, der fandt Sted.
I det Store og Hele
beholdt den gamle By sit hævdvundne Gadenæt.
Trods al Enevælde savnede Regeringen i Virkeligheden
baade Magtmidler og økonom iske Midler til en virkelig
radikal Omdannelse og Sanering af de forbyggede Dele
af den gam le By. Thi hævdvunden Ejendomsret er svær
at bryde og det er da ogsaa en alm indelig Erfaring, at
Grundejendomme, særlig i Byer, yder latent Modstand
mod Forandringer af deres Omfang. De kan holde sig
— og har ofte holdt sig -— i Aarhundreder. Mærkeligt
nok er det først i de begivenhedsrige Aar, i 1680’erne,
København faar en Matrikel ved Udarbejdelse af Grund
taksten af
1689.
Paa Grundlag af den har H. U. Ramsing
i sit store Værk, Københavns Historie og Topografi i
Middelalderen, i 3 Bind, udarbejdet et saare fortjenst-
fuldt
Ma trikelkort over Grundene i den gamle By.
Dette
Kort giver ogsaa Gadenættet, med Gadenavne som de var
i dette Aar — saa meget mere lærerigt og anskueligt,
som det nuværende Gadenæt er indtegnet paa Kortet.
De Bestræbelser, der i denne Konges Tid udfoldedes
for at gøre særlig de gam le Bydele mere regelrette i
Gadeføring og mere solide og moderne i Byggemaade,
blev, hvad Resultaterne angaar, saare beskedne. Og dog
var der gjort energiske og gode Begyndelser. I Bygge
loven af 1683 var der tilmed givet Myndighederne et
87) K. D. VI, Nr. 656, 702, 707, 731; VII, Nr. 173, 829, 857, 913.
88) K. D. VI, Nr. 429, VII, Nr. 864. — Jvf. s. St. Nr. 26.