293 / 654
Problemer i Københavns Historie 1660— 1757
og Stræder toges op med Kraft af Christian V og Rege
ringens højst prisværdige Bestræbelser kulminerede
sluttelig 27. Februar 1683 med Udstedelsen af
Køben
havns første Byggelov,
hvormed endelig blev gjort op
med megen bygningsmæssig Uskik og Slendrian.82)
Denne bemærkelsesværdige Forordning tilsigtede „Ga
dernes skikkelige Indrettelse og Husenes Danlighed,
samt en zirlig Proportion i Gaderne“. Den behandlede
hele den kgl. Residensstad, men dens Bestemmelser
rammer ganske overvejende de gamle Bydele.
Loven
staar dog paa det Standpunkt, at den i Almindelighed
respekterer den bestaaende Tilstand og kun tager Sigte
paa Nybygninger. Men den gaar haandfast til Værks —
med store Bøder for Ulydighed. Radikalt forbydes Kar
napper og man mærker
Barokkens klassisk betonede
Ordenssans
i Fordømmelse af dem, som „vanheldende
Husenes Z irlighed“. At de samtidig er Naboer til Præju-
dits, siges ganske vist ogsaa. Alle Fremspring paa selve
Gaden blev straks forbudt undtagen ved GI. Strand, med
dens brede Fortov. Trapper turde man dog ikke helt
forbyde, da man uden dem „ikke uden stor Umage kan
komme ind i Husene“. Men de skulde have en vis be
skeden Størrelse. Barokkens Synspunkter kommer og
saa frem i Forbudet mod knægtbyggede Facader. Alle
B indingsværkshuse sku lde staa pæne, og korrekte, i glat
Stramhed. Det, man inderligt ønskede, var Gadevægge
med ubrudt Facadeflugt. Men ligefrem paabyde det,
vovede man dog ikke. Ej heller dristede man sig til at
forlange en strængt gennemført, helt ensartet Bebyg
gelse, ud over, at der i Hovedstrøgene ikke maa bygges
under to Stokværks Højde. Skønt Hensigten at hindre
Ildebrande med Rette spiller en stor Rolle i Forordnin
gen, fordrer man kun fuld Grundmur i Hovedgaderne,
82) K. D. VII, Nr. 42.