![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0294.jpg)
284
Vilh. Lorenzen
men tillader ellers Bindingsværk fra „Overgangsfoden
opefter“ — ja aabner endog en Mulighed for at kunne
bygge helt i Bindingsværk.
Det er tillige Forordningens Mening at gøre Køben
havn til
en renlig og sund By.
Og navnlig dette sidste
var det gam le København tilv isse langt f r a ! Derfor gen
tages de tidligere Forordningers Paabud, at alle Gader
skal brolægges og særlig har Forordningen et godt Øje
til de talløse smaa Gader, Stræder og Gange, der var
fyldt til Randen af alskens Urenlighed. Det skal under
søges — af Ole Rømer og Stadsbygmesteren — hvor
ledes de kan tillukkes og afskaffes eller udvides saa
meget, „at der magelig kan køre Vogne til hver Mands
Dør“. Politim esteren blev det 1691 paalagt at holde Ga
der og Torve smukt rene og vel vedligeholdte, saa de
paagældende Forordninger virkelig blev adlydt.83)
Alt er omtalt, hvorledes Regeringen bestandig søgte
at fremme et solidt Boligbyggeri ogsaa i den gam le By,
særlig naar det, der byggedes, var Staden „til Z irat“.84)
Men næppe mange Borgerhuse er nu tilbage fra Chri
stian V’s Dage — dertil har de store Brande ryddet for
stærkt op. Tidens nye Borgerhuse havde sikkert kun
net give et in teressant Bidrag til den dengang standende
Kamp mellem ældre og nyere Bygningstyper. Eet en
kelt, nu nedrevet, men velkendt Hus er N ikolay Boye
Bartskærs B indingsværkhus paa Hjørnet af Gothersgade
og Regnegade fra c. 1683, men nærmest repræsenterende
et forældet P lanskema.83) Datidens Adel forsmaaede at
opføre Palæer i den gam le By og af anseligere o ffen t
lige Bygninger maatte den stadig nøjes med Raadhuset
mellem GI. og Nytorv. Til de ældre Bydele hørte jo og-
83) K. D. VII, Nr. 518.
84) j v f. K. D. VII, Nr. 115, 198.
85) Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, I, p. 52, ff. — Chr. Ax.
Jensen i Architekten VIII, p. 117 ff.