300 / 654
2 9 0
V ilh. Lorenzen
de sig med den om talte Vej fra Nørreport. Meget muligt
er sydligste Parallelvej Vejen fra den tidligere Østerport,
der har faaet Lov til at blive liggende i al Fald fore
løbig. Den nordligste af de to Parallelveje løber forbi
Holmens Kirkegaard og svarer formentlig til den senere
Østre Allé. Forbi Sortedamssøen fører Vejen videre, til
den ud for Resterne af Christian IV’s Vartov deler sig
i tre Veje — den til Højre, stort set svarende til den
senere Strandvej til Helsingør, den m idterste søgende ad
Frederiksborg til og Vejen til Venstre løbende bag om
Sortedamssøen.
Men fra Østerport gik tillige en Vej stik i Nord, op
mod de kongelige Fiskedamme, mellem disse og private
Grunde.
Endelig skal gøres opmærksom paa, at en Vej fra
Norgesporten i Kastellet udenfor Fæstningen deler sig i
to — den ene som Strandpromenade langs Sundet ud
forbi og bagved Fiskedammene, den anden ført op til
den førom talte nordgaaende Vej fra Østerport. Strand
vejen kan her kun være projekteret, thi først 19. April
1690 approberer Kongen dens Anlæggese.91)
Saaledes kan man da — omend kun i ret grove Træk
— følge de gamle sjæ llandske Hovedindfaldsveje til Kø
benhavn — fra Helsingør, Frederiksborg, Roskilde og
Køge — og tillige den Vej for Lokaltrafikken, der fra
Oplandsbyerne løb forbi Ladegaarden og videre ad Dæm
ningen her til Vesterport.92)
Amagerboerne tyede ind til Hovedstaden ad
Amager
port.
Udenfor denne gik Vejen over de to Ravelinbroer,
og efter et Stykke udenfor den dækkede Vej at have
naaet fast Land delte den sig i to Veje.
91) Kort i Rigsarkivet.
92) Jvf. Vilh. Lorenzen: Christian IV’s Byanlæg, 1937, p. 92 ff.