281 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
førelse og anbefalede kraftigt sin Søn og Efterfølger at
faa Tanken virkeliggjort. Det skete først under hans
Sønnesøn og da paa Slotsholmen. Men Christian VI’s
Christiansborg staar i Gæld til Tessins Slot.62)
Det store Sofie Amalienborgomraade fik altsaa Lov til
foreløbig at ligge hen, som det efterhaanden blev formet
i Aarene efter det tidligere Slots Brand 1689 og det er
saa heldigt, at vi fra Slutningen af 1690’erne, Christian
V’s allersidste Aar, har bevaret et overmaade oplysende
Kort over det hele Omraade (Ktvk. 1942, T. XX).
Da det lille Slot var brændt 1689, blev det overdraget
Ole Rømer at fremsætte Forslag til en Nyordning og
1690 var han færdig med sine Overvejelser. De gik ud
paa, at en Gade fra Kvæsthuset skulde føres videre forbi
nybyggede Møller, langs Graven for Enden af Amalien
borg Have og ud til Bredgade. Det blev Begyndelsen til
nuværende
St. Annæ Plads,
hvis Bredde skyldes, at Ole
Rømer anbefalede en
Kanal
langs Havens Sydside, for
uden en
Kanal
langs Bredgade, begge 30 Alen brede —
og begge blev udgravede. Det lave og fugtige Terrain
gjorde dem næsten nødvendige. Selve Haven skulde helt
nyomlægges, med Adgang over Broer fra Syd og fra
Vest fra Bredgade, ligeud for Dr. Tværgade. Kongen b i
faldt Forslaget med den Bemærkning: „Direktionen skal
Rømer selv have“ !63)
Det er følgelig ogsaa under hans Ledelse, Haven har
faaet den Form og Skikkelse, Kortet angiver og nærmest
som en ak sefast
Parterrehave.
Det er den endelige Ordning, Rømer traf, der er gen
givet paa det omtalte Kort. Men dette fortæller langt
mere og er værdifuldt, fordi det hviler paa en virkelig
Opmaaling af hele denne Bydel. Det viser for det første,
62) R. Josephson: Anf. V., p. 77 ff.
63) Fr. Schiott: Blade af St. Annæ Kvarters Hist. i Architekten
IX, p. 281 f. — Jvf. K. D. VII, Nr. 558.