280 / 654
2 7 0
V ilh. Lorenzen
Haveanlæg
og videre ad den tredelte Portal i Hoved
fløjen ind i selve Slotsgaarden. Omraadet Nord derfor
var indrettet som en af Alléer omgivet og lukket Plads
— en Slags
Ridebane
— gennem hvilken der var T il
kørsel til Slottet gennem den lave Nordfløj ad en mindre
Port her. Saaledes var da Tessins Slot komponeret efter
en nord-sydgaaende Hovedakse og efter de bedste Møn
stre. Men ogsaa en Tværakse var betonet ved monum en
tale Portgennemkørseler i de to Sidefløje. Ad den i østre
Fløj var T ilkørsel fra Staldlængerne, der var tænkt an
bragt til denne Side. Til Porten i V estfløjen førte en Bro
over Bredgadekanalen og det kunde paa Planen se ud,
som om der var tænkt udsparet en Plads i Bylegemet ud
for denne Fløj — en Slags
S lotsplads.
Men ved dette
T essinske Slot er der den Ejendommelighed, at det, som
Følge af sin Beliggenhed, umuligt lod sig passe organisk
ind i det tilhørende Bylegeme, modsat Stockholm Slot.
Det har ingen monumental Relation til de omgi
vende Bydele og R. Josephson har Ret i, at Tessin reso
lut tog Konsekvenserne heraf og lagde det som en
isole
ret Helhed
mellem de hver for sig tillukkede Anlæg:
Have og Ridebane. Pompøst og storladent som dette Slot
var tænkt, i kraftig italien sk -fran sk Barok, med Hoved
fløjen ud mod et Haveanlæg, er det nok saa meget Ver-
sailles, Bygmesteren kan have haft i Tankerne. Det er i
al Fald ud fra fransk Slotsanlægskunst, han har arbej
det.01)
Nu har ogsaa dette Projekt, som saa mange andre,
kun h istorisk Interesse, men som Vidnesbyrd om de
store Idéer og Planer, Tiden var saa opfyldt af, taler det
sit stærke og tydelige Sprog. Mange Forhold og navnlig
Pengemangel tvang Christian V til at opgive Slotstanken,
men han troede selv paa Muligheden af dens Gennem-
61) R. Josephson: Anf. V., p. 47.