238 / 654
228
Vilh. Lorenzen
Forstaaelse af, hvad Kunsten, ogsaa Bygningskunsten,
betød til Zirat og Lustre for Tvillingerigets souveraine
Hersker. Sit jævne Væsen til Trods er han vor første
Barok fyrste!
Til sin Raadighed ved Udformningen af Residenssta
den havde han, ligesom Faderen, sine Teknikere —
baade Ingeniører og Arkitekter. Af de første var de fleste
og de vigtigste knyttede til Hæren. Bestræbelsen for at
bringe Orden i Adm inistrationen af alskens Bybygning
— heri indbefattet Fortifikation og alm indelig Byg
n ingskunst -— blev i denne Konges Tid fremmet med stor
Kraft, som Aarene efter hans Tronbestigelse i det hele
blev en udpræget Organisationstid.
Der kom saaledes bedre Orden ogsaa i Københavns
Matrikelvæsen og i Byens offentlige Bygningsvæsen.3)
Knyttet specielt til København var
S tadskonduktøren ,
hvis Embede dog først blev oprettet 1690, i Christian V’s
senere Aar. Det Tilløb, der i 1650’erne var gjort med Ole
S teenw inkels Ansættelse, var hurtigt blevet opgivet, og
man havde ved Udmaaling af Grunde i de følgende Aar
fulgt forskellige Fremgangsmaader, som det er skildret
i Indledningen til Værket: Stadskonduktøren i Køben
havn 1690— 1940. Geddes Kort 1757.
Overmaade vigtig var
S tad sbygmesteren s
Stilling, men
dens Oprindelse er ikke helt klar og synes til at begynde
med at være slaaet sammen med en Stadsingeniørs Virk
somhed. Jan Jansen omtales sidste Gang i Virksomhed
30. Jan. 1668.4) Om hans Stilling straks derefter er ble
vet besat, er tvivlsom t. Den betegnedes med Benævnel
sen „Fabrikmester“ og efter Navnet, der er hollandsk og
stammer fra det latinske fabrica — Bygning — maa
dette ogsaa have dækket en Stadsbygmesters Stilling.
3) Se herom nærmere V ilh. Lorenzen: Lambert v. Haven, 1936,
p. 4 ff. — Samme: Københavnske Palæer, I, p. 34 ff.
4) K. D. VI, Nr. 511.