219 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
2 0 9
Af langt større Klarhed er
Tilslutningen til Slotshol
men.
Her gør Barokkens Syn paa Byplanlægning sig
gældende, forsaavidt Ruse forbinder Frederiksholm med
Slotsholmen paa monumental Vis ved at lade den brede
Midtgade ad en Bro over Kanalen fortsætte i en ligesaa
bred Gade — nuværende Tøjhusgade — henover Slots
holmen forbi Bibliotheksbygningen. Der skabtes derved
tillige en af de lange Gadeflugter, Barokken gerne arbej
der med — endda stilende hen mod en Monumentalbyg
ning, her Holmens Kirke, som Point de vue, forudsat
denne kunde ses for den „Løngang“ fra Slottet, over
Graven til Tøjhuset, der var beordret bygget 1662.89)
Parallelt med denne nye Gade paa Slotsholmen flugter
en anden Gade med en tilsvarende paa Frederiksholm,
dog uden at de forbindes med Bro over Kanalen. Men
Parallelsystemet her brydes igen af den ældre Skraa-
gade, Trompetergangen.90)
Ogsaa paa Slotsholmen angiver stiplede Linier, hvad
der skal fjernes — her det tidligere omtalte helt over
flødige ældre Befæstningsanlæg, med tilhørende Bastion.
Med den brede Gade paa Slotsholmen langs Søarsenal
og Bibliotheksbygning blev det af Ruse tydeligt og klart
slaaet fast, at
frem tid ig Bebyggelse af Slotsholmen maat-
te følge en vest-østgaaende
—
ikke den med Christian
IV’s Søarsenal anbefalede nord-sydgaaende Akse.
Ser man paa det af Ruse for Frederiksholm foreslaae-
de Udstykningssystem , forbavses man forøvrigt over de
smaa Grunde paa kun 12 Alen c. 8 M.’s Facadebredde.
Det forudsætter lutter Gavlhuse — paa hollandsk Ma
nér !
89) K. D. VI, Nr. 322.
90) Om Arbejdet med Slotsholm ens Omregulering faar man An
tydninger igennem Skødebreve udstedt 1668. Se K. D. VI, 531, 543,
544, 582, 650.
14