1 9 4
V ilh. Lorenzen
at de maatte lystre! Med den stille Boykotning af Mo
narkens Vilje og Kancelliets Forordninger skulde det
være forbi! Og i Efteraaret 1661 udsteder Kongen et
sandt Tordenbrev til de Forsømmelige.35) Majestæten
har tabt Taalm od igheden ! Inden Aar og Dag skal de
lade opsætte god Købstadbygning og brolægge deres For
tove. Hvis ikke, skal Skøder og Byggepladser uden videre
Proces være forbrudt. Hvor vanskeligt det alligevel blev
at opdrage Borgerskabet til Lydighed, skulde de følgende
Aar v is e !
Siden Axel Urups Generalplan af 1649 var jo unægte
lig ogsaa sket adskilligt, der gjorde det umuligt at an
vende den da lagte Plan i dens fulde Udstrækning. Der
var bl. a. sket det, at
Nybode r s gaml e sydl ige
Skraagade
var nedlagt. Og desuden, at betydelige Arealer i den
nordlige Del af Ny-København var sammenlagt til store
Haver. Der var — efter Grundtaksten af 1661 — Kans
ler Peder Reedtz’ Gaard og „en meget stor Have tilhø
rende“, der var Sekretær, senere Kansler Th. Lentes
Have og Oberstløjtnant J. C. v. Cicignons Pomeranshave
og endelig var der „Hendes dronninglige Majestæt tilhø
rende en stor Have“, foruden andre Ejendomme. Disse
anselige Privatomraader sprængte den Urupske Plan i
Nord og Øst, og navnlig skyldtes dette Dronningens
Have — eller rettere sagt Haver — og Hensynet til Is
landske Kompagnis Reberbane mellem dem og Stran
den.56)
Et lille Problem, der hører hjemme her, skal kortelig
berøres. 1660 omtales 6. Jan.
„Kongens liden Ly s t hav e “
mellem Bredegade og Strandstræde. Sidste Gang den vi
des nævnt er 24. Sept. 1661.5T) Im idlertid var Dronning
Sofie Amalies Lysthave udenfor Vesterport blevet øde
55)
K. D. III, Nr. 898.
56) K. D. V, Nr. 1785; VI, Nr. 298.
57) K. D. VI, Nr. 380.