201 / 654
II
NY-KØBENHAVN MED KONGENS NYE TORV.
Med Udformningen af denne store ny Bydel og det
dermed nøje forbundne Kongens nye Torv, efter den
1649 af Axel Urup lagte Plan (Kvtk. 1930, T. XVIII), var
det gaaet overmaade langsomt og trægt. Da Krigen med
Sverige endte, var end ikke den gamle Østervold med
Grave helt fjernet (Ktvk. 1930, T. XXII). Og endnu laa
den ærværdige Forstad udenfor Østerport saa temmelig
urørt, med sit højst uregelrette, selvgroede Vejnæt, saa-
ledes som det er gengivet i Ktvk. 1930, T. IV og indteg
net paa et i 1690’erne udførte Kort (Ktvk. 1942, T. II, 2 ).
Ryggeligt vred og snoede Vejene sig udenfor Østerport
vifteformet hen over Ny-Københavns Omraade mellem
„Haver og smaa Huse“ og h ist og her „idel Haver“ —
som det levende skildres i en Kommissionsbetænkning
af 1682.50) Den havebyagtige Karakter af den hele For
stadsbebyggelse træder tillige overmaade tydeligt frem,
naar man gennem læser Grundtaksten af 1661 for Ny-
København.51)
Af de gam le Veje her var een afgjort
Hovedtrafikfor-
50) E. Pontoppidan: „Origines Hafnienses“, 1766, p. 285 ff. I en
banebrydende A fhandling har Fr. Schiott skildret vigtige Forhold i
Ny-Kbh.s B ebyggelseshistorie i 17. og 18. Aarh. i: „Nogle Blade af
St. Annæ Kvarters H istorie“, Architekten VIII og IX.
51) K. D. I, Nr. 504, p. 763 ff.