196 / 654
1 8 6
V ilh. Lorenzen
ramte et Tordenslag de arme Bønder i Sundbyerne, der
fik Ordre til at flytte til Christianshavn „for ikke at ligge
Fæstningen for nær“. I hvilket Omfang det skete, er
ganske vist en anden Sag!
Paa den Del af Befæstningen, der laa mellem Kastellet
og Nørreport, blev Bastionerne gjort større og Voldene
forhøjede. Men ogsaa fra Nørreport til Vesterport til
trængtes en Modernisering — for ikke at tale om, at der
fra Vesterport og videre mod Syd behøvedes et Nyanlæg
ud mod Kallebodstrands Flodvand, saaledes, at man fik
dækket Slottet mod et direkte Angreb. Ikke for intet var
det omkring Vesterport, Svenskerne var gaaet haardt
paa, og 11. Februar 1659 ramte Hovedstormen Liniens
svageste Punkt — Halvbastionen ved Vandkunsten,
hvorfra Afstanden ind til Slotsholmen kun var saare
k o r t!
I 1661 var en Ingeniør gaaet i Gang med Voldarbejdet
ved Nørreport.43) Hvem Ingeniøren var, vides ikke, og
hvad hans Arbejde gik ud paa, er ikke helt klart. Paa
Planen af 1649 (Ktvk. 1930, XVIII) er angivet en Nørre
port — ikke som den gam le Port ud for Nørregade og
ført gennem den derværende Bastion — men flyttet læn
gere mod Nord ud for en planlagt ny Gade. Den er kor
rekt efter Tidens Fordringer, anbragt m idt paa Kurtinen
mellem to Bastioner og Adgangen udefra yderligere dæk
ket af en Ravelin, hvorpaa der vides at være arbejdet
dette Aar.44) Ogsaa paa Belejringskortet (Ktvk. 1930,
XXIII) har Nørreport denne Beliggenhed. Men dette kan
ikke være korrekt; thi først langt senere — 1671 —
kunde den ny Nørreports Pragtfacade opstilles. Belej
ringskortet rnaa her have kopieret ældre Kort med pro
jekterede Arbejder. Man faar im idlertid begrundet Mis
43) K. D. VI, Nr. 295; V, Nr. 1810.
44) O. N ielsen: Anf. V. V, p. 1.