195 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
185
Østerport og i Stedet sigter mod en
helt ny Østerport,
anbragt, hvor Østervold støder mod Kastellets yderste
Udenværker — og paa en fra sædvanlig Praksis helt
forskellig Maade! Men faktisk flyttedes Østerport senere
herhen — og In itiativet er følgelig Ruses. „Hier soll das
newe Ostertohr sein“, skriver han paa det omtalte Sted
paa P lanen.42)
Vel havde Opførelsen af et nyt og stærkere Kastel i
ganske særlig Grad ligget Regeringen paa Sinde — men
man glemte ikke derfor Befæstningen om selve Residens
staden, selv om mere gennemgribende Arbejder maatte
opsættes, til Kastellet var færdigt. Kort før Henrik Ruses
Ansættelse udgik 24. April 1661 Ordre om Udlæggelse
af en
Demarkat ions linie.
Den skulde omspænde „al den
Plads indenfor den gamle Vesterport, saa og paa denne
Side Søerne og indenfor Vartov“. Dette store Omraade
maatte ikke bebygges og
de tidligere afbrændte Fors tæ
der ikke genopføres.
Faa Dage efter — 30. April —
42)
Der findes, og aabenbart fra Kastellets første Tider, en Del
Planer over Kastellet
af større eller mindre Værdi, men som alt
anført ovenfor, kun af sekundær Betydning. Ret værdiløs er en
Plan i Det kgl. Bibi., GI. kgl. Smigr. 717 B. Derimod giver Paa-
tegning paa en Plan s. St. Oplysning om Kanonernes Antal — 218
— og deres Kaliber („Swaerte der Canons“). Paa en Plan i Na
tionalmuseets Arkiv angives, at den er „von Gedenken fantasieret“
— tegnet efter Hukommelsen. (I den klare Tegnemaade, med blaa
Vandsignatur, kunde den minde om andre Tegninger fra samme
Tid — Midten af 17. Aarh.). Sammesteds findes Kopi efter en Op-
maaling af selve Befæ stningsanlægene og ikke helt uden Værdi.
Af Bygninger angives kun Slottet, dog helt m isfo rsta a et! En ret
intetsigende Kopi opbevares i Krigsarkivet i Stockholm. Endelig
skal henvises til en form entlig i 1690’erne meget smukt tegnet Plan
i Natm.’s Arkiv og en 1687 dateret Plan i Rigsarkivet: Kortsamling
Mappe 1.
Angaaende
Østerport
befalede Kongen 1682, at den „ganske skul
de tillukkes og afsk affes“. (O. N ielsen: Anf. V. V, p. 5). Jvf. Ruses
egen Motivering s. St. p. 14.