192 / 654
1 8 2
V ilh. Lorenzen
Udformning, hvori dette By anlæg er tænkt — med den
store tunge Slotsfirkant som det hele Anlægs Dominand,
medens Centralkirken lige overfor, der er af mere be
skedne Dimensioner, dannede Overgangen til de lave
militære Bygninger.38). Selv nu føler man i Kastellet
noget af Tidens store alvorlige Stil. Grundstenen til
Slottet blev lagt 1664, men Arbejdet blev ikke videreført,
selvom Ruse endnu saa sent som December 1666 fast
holder Tanken om „det kongelige Hus“.39) I Slottets
Sted opførtes 1703 nuværende Kirke og paa den paa
tænkte Kirkes Plads byggedes 1725 Kommandantboligen.
En sikkert korrekt Gengivelse af
Kastellet, saaledes
som det kom til at se ud
under Henrik Ruses Ledelse,
foreligger i den af ham selv signerede Plan af December
1666. (Ktvk. 1942, T. III, 2 ), og den er saa meget mere
interessant og værdifuld, som den tillige viser, hvorledes
Kvart er e t umi dde lbart S y d de rf or dengang var
— eller
i al Fald var tænkt.40) Denne smukt tegnede og illum i
nerede Plan er udført halvtredje Aar efter, at det i Juni
1664 var overdraget Ruse at ordne Kastellets fortifikato-
riske Forbindelse med Østervold og anlægge en Befæst
ning med Vej Syd paa, ned mod Islandske Kompagnis
Reberbane.
Af Kastellets Bygninger fastholdes ikke alene Slottet
i Kongens Bastion, men ogsaa tilgrænsende Vinkelbyg
ninger, Bagers, Bryggers og Proviant- og Tøjhus,
medens Kirken og om liggende Huse er opgivet; kun
38) Facaden af
Sl ot tet
gengivet i V ilh. Lorenzen: Kbhvn.ske Pa
læer I, Fig. 23. Angaaende
Kirken
og dens Stilling inden for Tidens
Kirkearkitektur henvises til samme: Lambert v. Haven, p. 15 f.
— Om to Projekter til en Centralkirke, begge af samme Dimen
sioner, se Fr. W eilbach: Arkitekten 1930 (Ugehæ fte, p. 217 ff).
39) Angivet paa Planen (Ktvk. 1942, T. III, 2).
40) Kgl. Bibi.: GI. kgl. Smigr. 717, A. — Jvf. K. D. VI, Nr. 416,
506.