193 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
1 8 3
3 + 3 „Stokke“ — Soldaterbarakker — med Officershus
og Kommandantbolig — er indtegnet. Den hele Soldater
by er følgelig blevet stærkt forenklet, men Hovedaksen
er dog stadig respekteret, omend svagere betonet; helt
fastholdt er Tværaksens Gade mellem Sjællands (da
Konge)porten og Norges(da D ige)porten.
Hvad angaar selve Befæstningssystemet, er dette i alt
væsentligt det samme som efter den tidligere omtalte
Plan, dog en Del forenklet, især for de to Strandbasti
oners Vedkommende.
Østervol d
har Ruse ladet slutte til
den dækkede Vejs Spids ud for Møens Ravelin, der laa
foran den stærke Kongebastion.
Østerport
er angivet paa
sin tidligere, alt fra Christian IV’s Ny København an
givne Plads (Ktvk. 1930, VII, 1), ud for Rigensgade, rig
tigt anbragt m idt paa Kurtinen mellem to Bastioner og
værnet af en Ravelin.41)
Af m ilitære Grunde er Terrainet mellem Kastellet og
Nyboder holdt frit for Bebyggelse — som
Glacis
for
Fæstningen. Og mellem Nyboder og Sundet var Terrai
net — vel af samme Grund — udlagt til Haver. Nærmest
Nyboder laa den tyske Kansler Theodor Lentes (d. 1668)
og bag denne Storkansler Peter Reedtz (d. 1674).
Ogsaa om Ruses Arbejder i det mærkelige Terrain
Sydøst for Kastellet fortæller denne Plan med al ønske
lig Klarhed. Fra Reduten ud for Bastionen Sjælland
41)
M. H. t. Kastellets alm indelige H istorie henvises til V. Krohn:
Kastellet Frederikshavn som Fængsel i Hist. Medd. om Kbhvn., 1.
Rk., II, p. 219 ff. og s. St. 2. R., III, p. 50: Kastellet Frederikshavns
ældste Kirke og dets kirkelige Forhold. — S. St. p. 207: Huset i Fal
sters Kontregarde. — S. St. p. 547: Bageriet og Møllen i Kastellet.
— S. St., 2. Rk., IV, p. 264: Kastellet F.s Brønde og Vandforsyning.
— S. St. 2. R., V, p. 408: Ivrudttaarnene i Kastellet. — S. St. 3. Rk.,
II, p. 403: K astellets forskellige Stalde. — Jvfr. Weilbach: Kirken
og Kommandantboligen i Kastellet, s. St. 2. R., IV, p. 248. — En
mere sam let Oversigt over Kastellets Værker giver V. Krohn i:
Kastellets Volde og Udenværker, 1917.