189 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
1 7 9
tember 1666, hvori bl. a. Axel Urup havde Sæde, havde
besigtiget Værkerne.32) Forøvrigt arbejdedes der paa
Værkerne helt til Kongens Død.
Arbejderne paa Kastellet kom til ogsaa at omfatte
Østervolds Til sl utning
og et
Voldanlæg fra Kastell et ned
mod Is landske Kompagn i s Reberbane,
ved hvis nordre
Ende en Kanal („Dronningens Kanal“ ) var planlagt fra
Sundet, umiddelbart Syd for nuværende Fredericiagade.
Tillige skulde anlægges en Vej fra Toldboden til Reber
banen — alt i Følge Kontrakt af 28. Juni 1664. Disse
Arbejder skulde være afsluttet St. Hans Dag 1665, og Me
ningen var, som det blev udtalt af en fransk Udsending,
alene ved dette Foretagende at gøre København til en af
Verdens stærkeste Fæstninger.33)
Straks fra første Færd fik Kastellet Navnet
Freder iks
havn
efter sin kongelige Bygherre. I Navnet er en Min
delse om de Tider, da man virkelig tænkte sig et Havne
anlæg inden for Voldene. Som det — men
uden Havn
—
blev formet af Henrik Ruse, er det et for sin Tid sær
deles anseligt Anlæg. Af de Planer, der foreligger over
Kastellet i 1660’erne og nærmeste Tid derefter, er sær
lig to af Interesse; Resten har kun sekundær Betydning.
Hvor grundigt man gik til Værks ved Planlæggelsen af
slige store for Staten livsvigtige Foretagender viser
alene den Omstændighed, at Ruse i en Have lod opkaste
en stor Model af det paatænkte Kastel. 34)
Hvorledes Ruse paa et tidligt Tidspunkt tænkte sig
Kastellet, viser en kraftigt tegnet Plan, efter Tegnemaa-
den og Paaskrifternes stilistiske Karakter afgjort udført
32) K. D. Nr. 451. — Om Københavnernes U vilje mod Kastel
let se Ax. L iljefalk: Kbhvn.ske Tilstande i Tiden efter Fredsslut
ningen 1660 i Hist. Medd. om Kbhvn., 1. Rk., IV, p. 202 ff.
33) Jahn: Anf. V.,
p.
25 ff., hvor Kontrakten gengives. Danske
Mag. 6 R., 11, p. 96.
34) O. N ielsen: Anf. V. V, p. 10.
12
*