186 / 654
1 7 6
V ilh. Lorenzen
et naturlig Ingenium og af Lyst til Krigsvæsen og i
Særdeleshed til Fortifikation, Artilleri, Udenværker,
Miner og hvad der mere hører h en“. Altid havde han
holdt til, hvor der var noget at lære, var gaaet fra Land
til Land og fra Krig til Krig. Først uddannede han sig
hjemme under den fremragende Tekniker Frederik Hen
drik af Oraniens Ledelse. I Trediveaarskrigens sidste
Aar tjente han Frankrig og senere Hertugen af Weimar.
Overalt var han ivrig efter at studere, paa hvilken Maade
man „fortificerer, attaquerer og defenderer“. Da han
ikke kunde lære mere af Franskmænd og Tyskere, prø
ver han 1646 venetiansk Krigstjeneste og var i Dalma-
tien og Albanien. Men særlig fik han Lejlighed til at
studere norditalienske Fæstninger og med sin Overord
nede, den kundskabsrige Leonardo Foscolo, kunde han
drøfte krigstekniske Problemer. Nogen Tid efter at Tre-
diveaarskrigen var sluttet, drog han tilbage til Neder
landene, og flittig som han var, benyttede han Rejsen
gennem Tyskland til at studere en Række Fæstn ings
anlæg her. Hjemkommen blev han 1652 som Ingeniør
og Kaptajn knyttet til Nybefæstningen og Udvidelsen af
Amsterdam, hvori han havde stor og afgørende Andel.
Henrik Ruse var Videnskabsmand i sit Fag og arbej
dede rationelt med Problemerne paa Basis af sine egne
mangeaarige Erfaringer i Krigens Praksis. Det var i
Amsterdam, han 1654 udgav sit berømte Værk, sat mo
numentalt op i Tryk og med smukke Kobbere. Det øgede
hans Ry og var sikkert medvirkende til at skaffe ham
en Henvendelse fra Hertug Christian Ludvig af Brunsvig-
Llineburg med Opfordring til at forstærke Fæstningen
Harhurgs Kastel, hvilket han gjorde. I Aaret 1659 kunde
han afslu tte Arbejdet her, stærkt paaskønnet af Her
tugen. Efter en Tid lang at have været i Kurfyrsten af
Brandenburgs Tjeneste er det, han kommer til Dan
mark.