185 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
1 7 5
damme udenfor Østerport (Ktvk. 1942, T. II, 1) og til et
Park- og Kanalanlæg ved en Sø,27) kan ikke oplyses —
kun ved man, at han ikke opnaaede fast kgl. Ansættelse.
Christoffer Heer var meget begejstret for sin Fætter
Georg Hoffmanns „Invention“ og denne havde selv op
fordret ham til at offentliggøre den. Da Christoffer Heer
senere kom i kurfyrstelig sachsisk Tjeneste, gør han
ogsaa Alvor af det i sit 1693 udkomne Værk: Speculum
artis muniendi — et Spejl for Befæstningskunsten, til
egnet Frederik III’s Dattersøn, Hertug Johan Georg IV
af Sachsen.28)
Eet er givet — det betragtedes som et Livsspørgsmaal
for Danmark at faa sit Fæstningsforsvar i Orden. Thi
det var, som nævnt, ikke blot København, men samtlige
Rigets Fæstninger, der trængte til Modernisering. Den
Kapacitet, man ikke havde til Raadighed hjemme, søgte
man i Udlandet, og Valget faldt til Slut paa Hollænderen
Henrik Ruse.
Efter at have faaet sine ret stramme øko
nomiske Betingelser opfyldt, fik denne interessante Per
sonlighed 11. Juli 1661 Bestalling som Generalkvarter-
mester, Overinspektør over Rigets Fæstninger og blev
tillige Oberst for et Infanteriregiment, der kunde skaffe
ham den nødvendige Arbejdskraft.29)
Denne straalende Repræsentant for den daværende
europæiske, internationalt indstillede Officersstand, var
født 1624. Han var følgelig kun 37 Aar gammel, da han
overtog sin nye overordentlig vigtige og ansvarsfulde
Stilling. Men alt fra Barnsben var han fortrolig med
Krigen og alt dens Væsen, som han selv siger „drevet af
27) Kgl. Bibi.: GI. kgl. Smigr. 717 B.
28) Dette Værk findes paa Det kgl. Bibi.
29) H. Ruse har i Fortalen til sit 1654 udkomne Værk i „Den
Auteur tot den Leser“ givet sin Selvbiografi. — Jvf. Jahn: H. R.
1848. — W. H. Schukking: De oude Vestingwerken van Nederland,
1941, p. 27 ff.