HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757

1 8 1

1660’erne anlagte Frederiksort ved Kielerfjords Ind

løb.

Kastellets Ophavsmand angiver tillige, hvilke Bygnin

ger han tænkte sig opført paa det rummelige, femsidede

Terrain inden for Voldene, foruden Portbygningen med

Vagthuse — corps de garde’r.

Opgaven, der forelaa, var at skabe en Soldaterby, men

— som Planen viser det — skulde denne Soldaterby

være noget langt mere og vigtigere! Thi foruden Barak

ker og den Kirke, der naturligt hørte til i en By for Sol

dater, skal Kastellet ogsaa rumme et Slot — „et konge

ligt Hus“. Soldaterbyen orienteredes efter en vest-øst-

gaaende Hovedakse fra Kongebastionens Spids vinkelret

paa Kurtinen mod Sundet og „den lange L inie“ og med

den nord-sydgaaende Hovedtrafikvej fra Sjællandsporten

til Norgesporten som Tværakse. Anlægets Midte er kraf

tigt betonet af Slot og Kirke, og mellem disse to Monu

mentalbygninger af en aaben Plads, hvis to andre Sider

begrænsedes af lange Barakkers Gavle. Kirken er i sig

selv interessant — en Centralbygning i Form af en Ro

tunde med 4 Kortarme; mærkeligt nok er den klemt inde

imellem en trelænget Bygnings Fløje.

Som det lille Byanlæg er tænkt, er det overmaade re

gulært udformet —

s ymme t r i s k f oldet op til begge Sider

for det aksialt kompone r ede Mi d tpart i

—

et Højrenais-

sanceanlæg paa Tærskelen til Barokken.

Med Placeringen

af Slot og Kirke lige overfor hinanden har Ruse fulgt

den italienske Renaissanceteoretiker, Vincenzo Scamoz-

zis Anvisning.37) Derimod har han ikke villet — eller

kunnet — følge Barokkens Krav om faste, sluttede P lads

vægge. Naar man ikke desto mindre kan anbringe Ruses

Soldaterby som et Værk, der har noget af Barokkens

Aand i sig, ligger Berettigelsen hertil i den monumentale

37) A. E. Brinckmann: Platz u. Monument, 1912, p. 33, Fig. 10.