198 / 654
1 8 8
V ilh. Lorenzen
planerne. Men selve Arbejdet skulde overvaages af en
Komm ission, hvori, foruden Ruse, ogsaa Rigsfeltherren
Hans Schach, Københavns Kommandant Fr. Ahlefeld og
Oberst Niels Rosenkrantz havde Sæde. Det blev im idler
tid Rosenkrantz, der fik Ansvaret for Værkets Udførelse
i Praksis — et Ansvar, som han synes at have sk ilt sig
fra med megen Ære.
Man begyndte 1667 med „
For ti fi kat ionen f or Vest er
p o r t “.
Portforsvaret var det altid af særlig Vigtighed at
have i Orden, ikke m indst ved Stadens egentlige Hoved
port. Arbejdet fortsattes i det følgende Aar med Ned
brydelse af den gamle Vesterport, der gik gennem Ba
stionen ud for Vestergade. I Stedet paabegyndtes Opfø
relsen af en ny, der flyttedes lidt mod Syd ud for St.
Glementsstræde (nogenlunde svarende til Frederiksberg-
g a d e ); Grunden til den nye Vesterport blev lagt 1. Juni
1668, og samme Aarstal bærer den nye opsatte Pragt-
portal.
Vesterport har gjort en storartet Virkning, korrekt an
bragt som den var m idt paa Kurtinen, værnet af de to
Bastioner og yderligere af en Ravelin; Broen over Graven
kunde indvies 16. Novbr.46)
Men Voldarbejdet gjaldt mere end Partiet ved Vester
port. Det var Meningen, at det skulde om fatte
hele
S trækni ngen f ra Kammen ved Vest erpor t til Nørre
por t. 47)
Hvad der blev udført, fremgaar med al Klarhed af
P lanen over København af 1670 (Ktvk. 1942, T. V .). Sy
stemet med de store Bastioner er ført videre fra Vester
port til
Nørreport
og denne blev nu endelig anbragt, som
det alt fra 1649 havde været Meningen, ud for den plan
lagte ny Gade, efter ganske samme System som Vester
46) O. N ielsen: Anf. V. V, p. 2, 10. — K. D. VI, Nr. 466, 469.
47) K. D. V, 707.