385 / 654
Tvangsudskrivning og Presning
3 7 5
ning, „de Herrer Studenter“ skulde paase, at Ild og
Lys saa vidt muligt var slukket, naar Bombardemen
tet paa Byen begyndte, og iøvrigt have T ilsyn med, at
der var fri Passage i Gader og Porte.
Oldermændene fører en stadig Kamp for at faa deres
Svende frigivne; men ogsaa andre, der havde m istet Ar
bejdskarle, søgte at overbevise Politimesteren om, at de
vilde lide betydelige Tab i deres Næring, dersom de ikke
fik deres Folk frigivne. Men det gik ikke altid efter Øn
ske. Da Oldermanden for Strømpevæverlavet havde ind
sendt Ansøgning til Kancelliet om Fritagelse for Ud
skrivning af Lavets Svende, fraraades dette af Politi
mesteren. „Det er Sandhed“, skriver han, at „faa eller
ingen af Svendene due til dette Brug, men en Resolu
tion, hvorved Fritagelse blev tilstaaet, vilde have en
skadelig Virkning paa de andre Lav“.36)
Det er stadig Politimesteren, der er Mellemleddet m el
lem Borgerne og Admiralitetet, thi ikke alene var det
hans Opgave at levere Mandskab, naar det tiltrængtes,
men han tager sig ogsaa flittigt af deres Frigivelse, naar
Lejlighed gives. Den 27. Marts tilskriver han Adm irali
tetet om at faa frigivet 28 Personer, der alle er i T jene
ste, da der samme Dag vil blive afgivet omtrent et lige
saa stort Antal andre Personer fra Politikammeret til
samme Arbejde.37)
Nogle af de Personer, der havde meldt sig frivilligt,
maa senere have fortrudt det og under Foregivende af
at være blevet presset søgt at slippe løs igen. Herom
vidner en Korrespondance mellem Finans Kollegiet og
Politimesteren, hvori sidstnævnte skriver, at det er et
urigtigt Foregivende, at Hans Peter Dely skulde være
borttaget af Politiet, hvorimod der under Løbe Nr. 1023
36) P o litid irek t.: Correspondance Prot. Nr. 7, 1799—1801,
340/1801.
37) Samme Prot. 336/1801.