390 / 654
3 8 0
Axel Nørlit
ey i noget offentlig eller trykt Blad maae vorde be-
k iend t““.41)
Ser vi nøjere paa de Foranstaltninger, der af Køben
havns Politimester blev foretaget i Forbindelse med
denne Indkaldelse og Tvangsudskrivning til Byens For
svar, vil vi se, at der paa mange Punkter er stor Lighed
med de Foranstaltninger, der under lignende Forhold
træffes i vore Dage.
Det var — i hvert Fald ved den sidste Udskrivning —
blevet paaset, at Mandskabet var forsynet med det nød
vendigste „til Benligheds Holdelse“, men ellers gik nok
enhver i sin egen Mundering.
Naar der ikke var blevet presset Kuske og Tjenere, var
det af Hensyn til de mange Fam ilier, der i deres Hus
førelse var afhængig af denne Medhjælp, og fordi deres
Borttagelse kun vilde have vakt Uvilje. De vilde ogsaa
i paakommende Tilfælde kunne være til Nytte ved F ly t
ning, ligesom man i højere Grad regnede med deres fri
villige Hjælp, dersom det skulde blive nødvendigt.
For at undgaa Klager over Næringsvejes Standsning
blev paa Forlangende frigivet 23 Mand til Bryggere og
Brændevinsbrændere. Paa 01 og Brændevin, der i de T i
der blev konsumeret i store Mængder, maatte der altsaa
under ingen Omstændigheder være nogen Mangel. Og at
de pressede Arbejdere ogsaa fik deres Andel af de vaade
Varer, derfor sørgede Politimesteren, idet han søgte
Kancelliets Samtykke til at maatte disponere over et
Beløb af 2000 Rigsdaler til saadanne Udgifter, der ikke
kunde beregnes, f. Eks. til Forfriskning til Arbejderne;
hvilket blev ham tilstaaet.
Tyve af Rentekamrets Betjente kom til at assistere
Politiet med Meldinger og Ordrer, for at disse kunde ud
bringes saa hurtigt som muligt, og til Slukning og Pump-
41j
Samme Prot. 365/1801.